Fastholder kritik af politiet i iraker-sag

Præst: Jeg taler sandt

Per Ramsdal

Præsten ved Brorsons Kirke på Nørrebro i København, Per Ramsdal fastholder, at politiet havde kampuniform på, da de gik ind i kirken. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede

- En alvorlig sag at beskylde embedsmand for at lyve, siger præst i Brorsons Kirke, Per Ramsdal som kommentar til politiets kritik.

Politiet beskylder ham for at lyve, men selv siger præsten fra Brorsons Kirke på Nørrebro i København, at han taler sandt. Per Ramsdal fastholder, at han så politiet i kampuniform i kirken, da de i sidste uge fjernede de udviste irakiske asylansøgere fra kirken.

I dagens udgave af B.T. beskylder Københavns Politi præsten for at lyve. Formanden for Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt siger direkte, at Per Ramsdal ”omgår sandheden meget lemfældigt.”

Den beskyldning er Ramsdal ked af.

- Det er en voldsom anklage at beskylde en embedsmand for at lyve. Det har jeg det selvfølgelig ikke godt med. Selvfølgelig skal jeg tale sandt, siger præsten.

Han indrømmer, at han ikke så, hvordan betjentene så ud, da de gik ind i kirken første gang, men da han kom over i kirken, så han kampklædte betjente stå midt i kirkerummet. Ramsdal regner med, at politiet på det tidspunkt havde været i kirken i cirka en times tid.

- Da jeg kom over i kirken, stod betjentene med hjelme og visir og knipler. Hvis ikke det er kampuniform, så ved jeg ikke, hvad det er, siger præsten til bt.dk.

Han fastholder sin kritik af det, der er sket.

- Jeg er fuldstændig rystet. Det jeg så, hører ingen steder hjemme i en kirke. Det er aldrig sket før, og det er fuldstændig uhørt at gå ind i en kirke med våben og peberspray.

Han ved endnu ikke, hvordan han vil reagere på kritikken fra Københavns Politi, men har denne kommentar til den:

- Selvfølgelig er politiet ude at forsvare sig. De har det selvfølgelig heller ikke godt med det, der er sket.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: