En person, der har meldt sig ud af folkekirken, skal ikke have en kirkelig begravelse, selv om de efterladte beder om det, mener en sognepræst.
Hvis en person melder sig ud af folkekirken, er det fordi, at vedkommende ikke ønsker at være en del af det kirkelige fællesskab. Det bør de pårørende respektere, også efter døden.
Sådan siger Peter Nejsum, sognepræst i Brønshøj Sogn, der i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad opfordrer til, at præster siger nej til at begrave ikke-medlemmer. Han mener, at de efterladte bør afholde sig fra at bede om en kirkelig begravelse, hvis den afdøde ikke er medlem af folkekirken.
»Når man melder sig ud af folkekirken er det udtryk for, at man af mange forskellige grunde ikke forbinder noget med det, som Folkekirken står for. Og når man melder sig ud, beder man sig jo også fritaget fra at få de kirkelige handlinger, og dermed også en kirkelig begravelse,« siger Peter Nejsum til Berlingske Nyhedsbureau.
»Der kan være tusind meget gode grunde til, at folk på et eller andet tidspunkt har meldt sig ud, og som udgangspunkt synes jeg, at man må respektere den beslutning,« siger han.
Sognepræsten understreger, at han ikke ønsker at medvirke til en ceremoni, som den afdøde har valgt fra ved at melde sig ud af folkekirken.
»Det har ikke noget at gøre med, at vi præster er specielt fornærmede over, at folk forlader folkekirken. Jeg har stor respekt for den beslutning,« siger Peter Nejsum.
Han har dog også forståelse for, at mange pårørende ønsker et ritual, når en de elsker og holder af skal begraves eller bisættes.
»Der jo er tale om et dilemma, hvor man på den ene side skal respektere den beslutning, som den afdøde har taget ved ikke at være medlem af folkekirken, og på den anden side skal respektere de efterladtes ønske om en kirkelig ramme om afskeden,« siger sognepræsten.
Derfor er han og flere andre præster også villige til at tilbyde et alternativ til den kirkelige begravelse.
»Der skal selvfølgelig være et alternativ, så man kan løse dilemmaet. Og det gør man meget nemt ved at tilbyde familien at komme i kirken til en mindegudstjeneste eller højtidelighed. På den måde, får man noget, der ligner rigtig meget, bortset fra at der ikke er jordpåkastelse, og at kisten ikke er i kirken,« siger han
»Der vil blive sunget salmer, der vil blive læst op fra Biblen og der vil blive holdt en tale, som selvfølgelig tager udgangspunkt i den afdødes liv, og hvad vedkommende har betydet for de efterladte. Det tab, det håb, de tanker den slags sætter i gang, skal selvfølgelig adresseres. Så forskellen består i, at der ikke er noget ritual og, at der ikke er nogen kiste,« forklarer Peter Nejsum.
Sidste år blev 83 procent af alle, der døde i Danmark, begravet eller bisat af en præst i folkekirken.
