Sophie Nielsen der er sognepræst i Ishøj tog Facebook i brug, da hun skulle bisætte en 90-årig mand. Han havde ingen pårørende, men hun syntes ikke, han skulle sendes afsted alene.
'Kære Ishøj folk! På fredag skal jeg bisætte Poul. Han er født i 1926, og han boede i Østergården.'
Sådan indledtesognepræst Sophie Nielsen et opslag i Facebookgruppen 'Vores Ishøj' den 31. august. Årsagen til opslaget var, at den 90-årige mand ikke havde nogle pårørende.
Derfor efterlyste præsten nogle, der måske kendte den afdøde mand. Derudover vidste præsten ikke meget om Poul, hvis efternavn hun ikke ønsker at oplyse, og de eneste Sophie Nielsen havde talt med var hjemmeplejerne. Hun vidste heller ikke, om der ville komme nogle til bisættelsen i Vejleå Kirke.
Derfor valgte hun at bruge Facebook, fortæller hun til BT:
»Jeg havde en ide om, at jeg kunne få fat i nogle mennesker på den måde. Gruppen har kørt i nogle år, og man kan slå mange ting op, og der er ret god respons. Samtidig er der et godt sammenhold i Ishøj. Jeg gjorde det, fordi jeg havde en forventning om, at nogle ville reagere på det, og at jeg kunne få lidt at vide.«
I sit opslag skrev Sophie Nielsen også, at hun håbede, nogen ville tage afsked med Poul.
Hun fortæller, at hun ikke ville spørge folk direkte. Det skulle kun være, hvis de havde lyst til at komme og hjælpe med at sende ham afsted. Og opslaget gav pote.
Sognepræsten fortæller, at 11 personer dukkede op til bisættelsen, der gik rigtig godt. De fleste var kvinder, der ikke kendte den afdøde, men som blot havde set Sophie Nielsens opslag på Facebook og ikke mente, at Poul skulle sendes afsted alene.
Artiklen fortsætter under billedet
Desuden var der flere af Pouls tidligere hjemmehjælpere, der ringede til hende for at fortælle lidt historier om ham. Og det gjorde, at hun havde noget at holde en tale ud fra.
Sophie Nielsen fortæller, at hun er meget glad for, at flere havde valgt at lægge vejen forbi kirken, så bisættelsen ikke blev helt 'tom'. Og særligt ét øjeblik rørte hende:
»Det smukkeste var, da ceremonien sluttede. Kisten stod på en vogn, og der havde kirketjeneren sagt, at jeg kunne sige til dem (dem der var mødt op i kirken, red.), at den kunne køres ud, og så kunne de gå ved siden af. Da jeg fortalte dem det, tilbød folk at bære ham ud, selvom de ikke kendte ham. Det synes jeg, var meget stort,« fortæller hun.
Sophie Nielsen er meget stolt af dem, der valgte at deltage i Pouls bisættelse. Og samtidig er hun også stolt af byen:
»Det viser så meget fællesskab, at folk siger: 'Han skal da ikke herfra alene'. Og det sagde jeg også til dem. Jeg synes, det var rigtig flot af dem,« siger Sophie Nielsen.
