HBO Nordic oplever tekniske problemer, og det betyder, at flere ikke kan streame film og serier fra appen.

OPDATERING: Klokken 22.20 kunne HBO Nordic melde ud på Facebook, at problemet var identificeret og løst.

Det skriver streamingtjenesten selv på Facebook.

Opslaget har fået flere Facebook-brugere til tasterne, og mange af dem brokker sig over, at de nu ikke kan få lov til at se mandagens længeventede Game of Thrones-afsnit. En af dem er Sif Østergaard Zachariassen, der på Facebook skriver:

'Seriøst?! Vi sidder faktisk en hel klub og venter i spænding.....en har droppet et skypemøde og er humpet herover med en fibersprængning i benet, vi har gæstemedlem med i dag, og resten af os har det bare ret mandag. Det er ikke godt nok! Hvad får vi i kompensation? Vi foreslår at Jamie kigger forbi med is og Pilou kommer med varm kakao. Så blev det virkelig den VÆRSTE sommer i 38 år!'.

Sif Østergaard Zachariassen er bestemt ikke den eneste, der har set frem til at se Pilou Asbæk og Nikolaj Coster-Waldau i sværdueller. Flere påpeger endda, at problemerne ofte rammer mandag aften, hvor der i disse tider er en masse spændte serienørder, der skal se det ugentlige Game of Thrones-afsnit:

'Det er jo hver eneste uge det sker... måske i skal udskifte jeres tekniske afdeling fremfor at miste alle jeres kunder