Danskernes appetit for burgere er tilsyneladende umættelig. Endnu en amerikansk burgerkæde har sat kurs mod de danske maver.

Til sommer gør den North Carolina-baserede kæde Hwy 55 nemlig sit indtog i Danmark, hvor man til at begynde med åbner to restauranter.

Den første åbner i Kolding Storcenter i juni, mens den anden vil være at finde på Københavns Hovedbanegård fra juli. Ambitionen er at åbne 30-35 flere Hwy 55-restauranter over hele landet i løbet af de næste ti år.

»Der har manglet en restaurant, der ligger mellem McDonald’s og Jensens Bøfhus. Der findes selvfølgelig diverse gourmetburger-restauranter, men der bliver man jo flået, inden man når ud af døren. Med Hwy 55 mener vi, vi har fundet den gyldne middelvej,« siger Jens-Christian Due, der er direktør i den danske udgave af den nye kæde, til BT.

Læs også:

burger222

Restauranterne er inspireret af 50’ernes dinere i USA og er i modsætning til konkurrenter som McDonald’s og Burger King ‘full service’ - altså med tjenere, der viser dig hen til et bord, tager imod din bestilling og leverer maden til dit bord.

»Jeg har længe gerne ville have et sted, hvor jeg har kunnet komme ind og få en rigtig god burger, uden at jeg skulle stå i kø. Samtidig vil jeg gerne have det lidt hyggeligere, og i Hwy 55 er atmosfæren bygget op omkring 50’er- og 60’er-stilen - en god tid, som folk husker med glæde,« siger direktøren.

Sådan ser en typisk Hwy 55-restaurant ud.
Sådan ser en typisk Hwy 55-restaurant ud.

Restauranten på Københavns Hovedbanegård bliver dog en take away-restaurant med få siddepladser - den første Hwy 55 af den slags i verden - mens den i Kolding Storcenter og fremtidige Hwy 55-restauranter kommer til at følge ‘full service’-konceptet.

Læs også:

kfc kaffekop1

Prisen på en menu med burger, fritter og drikkevarer vil ligge på ca. 89 kroner - og det er vel at mærke en pris, der inkluderer gratis refill af sodavand, fri dyppelse og dit eget personlige præg på burgeren.

»Udover servicen differentierer vi os fra de andre burger-kæder ved, at du selv bygger din burger hos Hwy 55. Du bestemmer selv, hvad du vil have i den - du bestemmer selv osten, om der skal være coleslaw i bunden, om det skal være med ketchup eller sennep og så videre. På den måde er ikke bare en standard burgermenu, der smager ens over det hele. Den smager, som du ønsker, at den skal smage,« siger Jens-Christian Due.

Den første Hwy 55 åbnede i Goldsboro, North Carolina i 1991. I dag findes der over 100 af slagsen rundt omkring i USA, Canada, De Forenede Arabiske Emirater - og altså snart i Danmark.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook