Mandag nåede koncentrationen af birkepollen i luften op på det højeste niveau, der nogensinde er målt herhjemme. I de kommende år ventes antallet af pollenallergikere at stige, bl.a. på grund af klimaet.

I disse dage er det helt store snøfte-, nyse- og kløhelvede indledt for hundredtusinder af danskere.

Hvilket skyldes en veritabel eksplosion i luftens indhold af birkepollen.

På DMIs pollenfanger på Lyngbyvej i København målte man mandag en koncentration i luften på hele 4.696 birkepollen pr. kubikmeter luft.

»Det er helt ekstremt højt og den højeste koncentration, der nogensinde er målt herhjemme. Allerede ved et tal på 100 begynder allergikere at få ret kraftige reaktioner,« forklarer vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen.

Hun tilføjer, at en så kraftig pollenkoncentration kan få immunforsvaret til at reagere selv hos mennesker, der ikke er pollenallergikere.

Den tidligere rekord stammer fra 7. maj 2006, da birkepollentallet nåede op på 4.381.

Årsagen er de seneste dages tørre og solrige vejr, der har skabt optimale betingelser for udviklingen af birkepollen. Dertil kommer, at der overvejende har været østenvind, hvilket har båret mange birkepollen ind over især den sydøstlige del af landet fra Sydsverige, hvor der er ekstra mange birketræer.

I Viborg, hvor DMI har en anden pollenfanger, var tallet for birkepollen mandag på 2.526, hvilket også er ekstremt højt.

Sammen med pollen fra græs er birkepollen årsag til de fleste tilfælde af høfeber herhjemme. Men det indebærer ikke, at pollen fra andre planter ikke kan volde problemer.

I begyndelsen af april sluttede årets pollensæson for el og hassel, der også har været rekordhård for mange danske allergikere. I løbet af det tidlige forår slog mængden af elpollen i luften ny danmarksrekord med en samlet koncentration på 2.646 eller næsten tre gange så mange som i en gennemsnitlig sæson.

Og meget bedre var det ikke med hasselpollen, som man i København målte næsten dobbelt så mange af som i en almindelig sæson. På måleren i Viborg registrerede man syv gange flere hasselpollen end sidste år.

Samtidig blev både birkepollensæsonen og sæsonen for el, hassel og elm indledt ekstraordinært tidligt i år, hvilket skyldes det milde klima i årets første måneder. Årets birkepollensæson startede allerede 7. april, hvilket er ca. to uger tidligere end normalt.

Nyseplanten

Siden 1980 er startskuddet for den danske pollensæson rykket fem-seks uger tilbage. Helt exceptionelt blev det i 2007, da det daværende Astma-Allergi Forbundet gik i luften med Dagens Pollental allerede 11. januar efter målinger af forhøjede mængder pollen fra el og hassel.

»I det hele taget må vi forvente, at pollensæsonen bliver længere og længere som følge af et stadigt varmere klima,« siger professor i allergi ved Aarhus Universitet, Torben Sigsgaard, og peger på den undseelige plante bynke-ambrosie, der udsender enorme mængder pollen over adskillige uger i det tidlige efterår.

På Balkan og i Norditalien er bynke-ambrosie hvert år årsag til millioner af allergitilfælde, og som følge af det varmere klima er ukrudtsplanten begyndt at brede sig nordpå ind i bl.a. Sydtyskland.

Men den findes allerede som invasiv art herhjemme, bl.a. fordi den finder vej ind i fuglefrøblandinger, der importeres til Danmark.

På den baggrund frygter man i Astma-Allergi Danmark, at bynke-ambrosien ad åre vil slå permanent rod herhjemme og blive årsag til omkring 100.000 flere allergikere.

Professor Torben Sigsgaard kan ikke umiddelbart vurdere, om det er et realistisk estimat.

»Men alt peger på, at antallet af pollenallergikere i Danmark er støt stigende. I løbet af en kortere årrække vil tallet formentlig stige fra de nuværende ca. én mio. til op mod halvanden million. Men det bliver næppe nogensinde sådan, at halvdelen af befolkningen vil være allergikere, for der er heldigvis tegn på, at mængden af pollenallergikere blandt unge er begyndt at toppe,« siger han.

Forskere har vanskeligt ved præcist at fastslå årsagerne til stigningen, men der er formentlig tale om en kombination af både miljø- og klimamæssige samt genetiske årsager.

Til gengæld kan pollenallergikere glæde sig over, at medicin og behandlingsmuligheder er blevet forbedret i de senere år, bl.a. med antihistaminer, der er væsentligt mindre sløvende end tidligere.

Torben Sigsgaard peger også på et nyt dansk næsefilter, der har leveret lovende resultater under tests med pollenallergikere.

»Men når pollentallet er ekstra højt er det bedste, man som allergiker kan gøre, stadig at blive inden døre,« lyder det fra professoren.