Otte teleselskaber politianmeldt som led i skærpet kurs over for telesektoren, som Forbrugerombudsmanden mener sløser med markedsføringsreglerne.

Med krav om bødestraf har forbrugerombudsmand Henrik Øe anmeldt otte teleselskaber til politiet. Anmeldelserne er et udtryk for en skærpet kurs over for aktørerne i telesektoren, som tidligere kunne slippe med løftede pegefingre, når de overtrådte markedsføringsloven. Det skriver dagbladet Børsen.

Selvom Forbrugerombudsmanden endnu ikke har sat beløb på bødekravene, ventes også de at blive af en helt anden kaliber, end dengang en overtrædelse af markedsføringsloven udløste bøder af omtrent samme størrelse som en regning for et bedre restaurantbesøg.

I den aktuelle sag tjekkede Forbrugerombudsmanden i september 2008 tilbud på bredbånd i Danmark. Otte af selskaberne anmeldes selskaberne for overtrædelse af paragraf 13, der handler om manglende eller uklare prisangivelser.

De otte selskaber er Bredbånd Nord I/S, Dansk Net A/S, Fullrate A/S, Onfone ApS, Sonofon A/S, Telia Stofa A/S og Telmore.

/ritzau/