Politimuseet tager endnu et billede ned

To malerier af dræbte kvinder er nu fjernet fra udstillingen

I dag må Politimuseet fjerne endnu et billede fra den berygtede udstilling af portrætter af dræbte kvinder.

Familien til dræbte Betina Jørgensen Kjær har nu henvendt sig til museumsleder på Politimuseet Frederik Strand, og bedt ham om at tage maleriet ned. Således er to malerier nu fjernet fra udstillingen 'Kvindedrab. In memoriam'. Det oplyser Frederik Strand.

- Familien har kontaktet mig, og de har simpelthen bare ønsket, at billedet blev taget ned. Og det har vi gjort, siger Frederik Strand.

Museet er blevet heftigt kritiseret af både pårørende, politikere og Landsforeningen Hjælp Voldsofre, for ikke at have orienteret de pårørende til de dræbte kvinder om udstillingen.

Mange familier kunne med undren og bestyrtelse konstatere, at deres mor, datter eller søster var portrætteret og hang til skue på Politimuseets vægge, da udstillingen åbnede tirsdag i sidste uge.

Moderen til Cecilie Kajus Næblerød, der blev stukket ned af sin tidligere kæreste til en fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium den 3. marts 2006, bad fredag Politimuseet om at tage billedet af hendes datter ned. Hun er stærkt utilfreds med, at hun ikke blev spurgt.

-Jeg synes ikke, det er i orden, sagde Lise Kajus Næblerød onsdag til Berlingske.

- Jeg blev ked af det, da jeg hørte det. Jeg bryder mig ikke om, at der skal hænge et billede af Cecilie. Hvis jeg besøger Politimuseet sammen med 'Cilles' lillebror, og ser der hænger et billede af hende, og vi ikke er orienterede om det, så tror jeg, vi ville gå fuldstændig i chok. Det er så personligt og stadigvæk traumatisk for os som familie.


Politimuseet ændrede retningslinjer

I første omgang udtalte Frederik Strand, at beslutningen om ikke at orientere de pårørende var helt bevidst.

- Ikke kun fordi det vil være besværligt at finde frem til dem. Det ville også begrænse ytringsfriheden og muligheden for at lave sådan nogle udstillinger, hvis pårørende kunne forhindre det, sagde han onsdag til Berlingske.

Men de mange negative reaktioner fik onsdag Frederik Strand til at ændre holdning, så de pårørende nu kan få billederne fjernet, hvis de ønsker det.

Den ret har Betina Jørgensen Kjærs familie nu benyttet sig af. Ifølge Frederik Strand har familien ikke set udstillingen, og han ønsker ikke at oplyse, hvorfor den ville have billedet fjernet.

D. 22. februar 1992, blev Betina Jørgensen Kjær fundet i et cykelskur ved det kollegium, hvor hun boede i i Odense. Stranguleret, sexmisbrugt og med tøjet skåret i stykker. Gerningsmanden blev kendt skyldig i voldtægt og drab og blev idømt livsvarigt fængsel. 

Således resterer der 10 malerier i udstillingen, som er lavet af billedkunstner Birgitte Skallgård.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08