I januar 2014 trak politimanden Martin sin tjenestepistol og skød en bevæbnet mand, som netop havde angrebet en dørmand ved et værtshus i Slagelse. Manden blev ramt lige over knæet af skuddet, men døde to døgn senere af sine kvæstelser.
Hændelsen ligger mere end to år tilbage, og i dag ville Martin ønske, at han aldrig havde affyret sin tjenestepistol.
Det fortæller han i et interview med Dansk Politi.
»Jeg har det sådan i dag, at jeg har svært ved se, om det var det hele værd. Om jeg ikke bare skulle have ladet være med at handle, og have ladet gerningsmanden dræbe dørmanden i stedet for. Så havde jeg lavet dårligt politiarbejde og ikke opfyldt min handlepligt. Men jeg havde haft et arbejde og et liv,« siger han.
Det tog nemlig Politianklagemyndigheden, Statsadvokaten og Rigsadvokaten på den gode side af 20 måneder at fastslå, at Martin havde handlet rigtigt i gerningsøjeblikket og udført godt politiarbejde.
I den periode begyndte Martins liv skridt for skridt at krakelere, både familiemæssigt og økonomisk, og onsdag den 1. marts i år ramte han den ultimative afgrund: Efter 13 år i politiets tjeneste blev han i en alder af 37 år afskediget, erklæret uegnet til at varetage opgaver i politiet efter længere tids sygefravær i en periode i 2016.
Afskedigelsen betød farvel til Martins drømmejob, og det mener han ikke, er hans egen skyld. Han føler, han blev mødt med afvisende attituder hos politiets ledelse, ligesom han, mens sagen stod på, blev holdt i et greb af uvished.
I 2015 fik Martin konstateret en mild grad af PTSD af en psykiater, men fik samtidig at vide, at han med den rette behandling sagtens kunne komme på ret køl. Det skete dog aldrig, blandt andet fordi Rigspolitiet glemte at sende ham videre til en specialelæge, og dermed blev hans behandling udskudt.
I dag har Martin svært ved at forstå, at han er havnet i den situation, han er – og værst af alt, så ved han ikke, hvad fremtiden bringer. Han har ikke råd til psykologbehandling, ved ikke om han nogensinde kommer til at arbejde igen, og så hænger hans økonomi og ægteskab i en tynd tråd – ’det er rædselsfuldt’, som han selv siger.
