Venstres medlem af transportudvalget Martin Geertsen vil have transportminister Magnus Heunicke til at svare på, hvad disse konsulenter præcis laver.

- Det er jo vildt mange penge, også for DSB. Især i betragtning af, at mange danskere synes, at DSB ikke kører til tiden og har kæmpe problemer med f.eks. IC4. Jeg synes især, det er et problem, fordi man med næb og kløer kæmper for at undgå konkurrence, siger han.

Væk med kaffevognen

DSB har de seneste år været gennem en store spareøvelse, der betyder at den ellers så populære kaffevogn nu er afskaffet fra togene, en stribe medarbejdere er fyret og billetpriserne er steget.

Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested vil også gerne have en forklaring fra ministeren.

- Jeg synes, at der er skidt signalværdi i, at en masse medarbejdere bliver fyret og service på togene spares væk samtidig med, at der bruges flere og flere millioner på konsulentbistand, siger Henning Hyllested.

Magnus Heunicke har ikke nogen kommentarer.