Hospitalerne i Region Hovedstaden opkræver millioner i gebyrer. Men der er forskel på priserne, og hvilke ydelser man tager penge for. Politikere kræver ensartet praksis.
På Rigshospitalet må gravide betale 20 kroner, hvis de ønsker et ultralydsbillede af fostret. På Hvidovre Hospital er billedet gratis. På Hillerød Hospital må en patient betale 100 kroner, hvis han gerne vil have en CD med hjem med scanningsbilleder af sine indre organer. På Hvidovre Hospital er prisen den dobbelte, mens Bispebjerg og Frederiksberg Hospital slet ikke har en takst på dette område.
Og hvis det udvikler sig så uheldigt, at patienten dør, må de pårørende betale 200 kroner for portørhjælp til »kisteilægning« på Gentofte Hospital, mens der ikke er noget gebyr på Herlev Hospital.
Det fremgår af en ny oversigt over egenbetalingen på hospitalerne i Region Hovedstaden, hvor det afdækkes, at der er store forskelle både på priser og på hvilke ydelser, der i det hele taget opkræves betaling for fra hospital til hospital. Det får nu politikere i regionen til at kræve klare retningslinjer for, hvor der kan opkræves betaling, og hvor en ydelse skal være gratis.
»Det harmonerer ikke med ønsket om lighed i sundhedsvæsenet, at det er ens bopæl, der afgør, hvad man kan få gratis, og hvad man skal betale for. Hvis det koster penge på ét hospital, skal det også koste andre steder,« siger formanden for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (R).
Ifølge oversigten får de otte hospitaler i Region Hovedstaden til sammen mellem tre og fem millioner kroner ind i egenbetaling fra patienter og pårørende.
De største indtægter kommer fra betalinger for mad og overnatning fra pårørende, som opholder sig på hospitalerne sammen med for eksempel deres indlagte børn eller ægtefælle. Men Rigshospitalet får også en pæn sum ind fra salg af et stort antal vaccinationer til for eksempel folk, som skal på udlandsrejse. Sidste år solgte man knap 3.000 vacciner til en pris på mellem 174 og 1.000 kroner, oplyses det.
På nogle hospitaler opkræves der også betaling for portørernes bistand ved »kisteilægning« af patienter, som er døde på hospitalet, og hvor bedemanden ikke har en assistent med til at hjælpe med at udføre opgaven.
Rigshospitalet tager 220 kroner for den ydelse, som giver en årlig omsætning på 22.000 kroner, mens Gentofte omsætter for cirka 31.000 kroner ved en pris på 200 kroner. På de øvrige hospitaler i regionen har man ingen takst og omsætning på »kisteilægning«.
Der er også forskellig praksis og priser på ultralydsbilleder af fostre og CDer med scanningsbilleder, og samlet set bør det efter administrationens opfattelse føre til overvejelser om en ensartet praksis, så man enten opkræver betaling på alle hospitaler eller ingen af dem.
For eksempel kan man vælge et gennemsnit, så prisen for forplejning per døgn for ikke-visiterede pårørende bliver 155 kroner, mens kisteilægning skal koste 210 kroner. Ultralydsbilleder og CDer med scanningsbilleder vil så koste henholdsvis 25 og 125 kroner.
Tilsvarende bør det overvejes at ensrette praksis for opkrævning for portørhjælp ved kisteilægning, vurderer embedsmændene. Men her er der også politikere, som mener, at man bør gå længere endnu og overveje helt at afskaffe gebyret.
»Jeg ved godt, at folk skulle betale for det, hvis den pågældende var død derhjemme. Men de pårørende på hospitalet står i en meget udsat situation, og dér virker det usmageligt at komme og bede om et par hundrede kroner for at lægge folk i en kiste. Derfor vil jeg gerne afskaffe det gebyr, hvis vi kan finde pengene til det,« siger Mette Abildgaard (K).
Oversigten kommer samtidig med, at både fagfolk og patientorganisationer i weekenden i Berlingske kritiserede, at medindlagte forældre til børn på en række hospitaler skal betale for mad og overnatning, selv om de vurderes at spille en central rolle i behandlingen.
I redegørelsen understreges det, at der ikke er betaling i Region Hovedstaden for pårørendes overnatning, hvis det har et behandlingsmæssigt sigte. Men fædre og »ikke-visiterede« pårørende betaler for maden, og på Hvidovre Hospital betaler både mor og far for maden.
Her er der forskellige holdninger blandt politikerne. Karin Friis Bach finder det urimeligt, at forældre skal betale, hvis man er indlagt med sit barn:
»Man skal jo have noget at spise, og vi kan risikere, at nogen ikke har råd til det.«
Mette Abildgaard mener derimod, at det er i orden med egenbetaling.
»Man ville jo også have udgifter til kost, hvis man var derhjemme,« siger hun.
