Maskinbevæbnede betjente bevogter synagogen, Det Jødiske Museum og andre jødiske instititutioner i København.
Politiet har oprustet terrorberedskabet efter angrebet i København i februar, men oprustningen i hovedstaden har en bagside, skriver Berlingske.
En stor del af de mange betjente er nemlig hentet ind til København fra en række andre politikredse øst for Lillebælt, og det vil få store konsekvenser for det lokale politiarbejde. Sådan lyder de entydige advarsler fra samtlige sjællandske politiforeningsformænd.
Advarslerne kommer til trods for, at Folketingets Finansudvalg i denne uge har vedtaget et såkaldt aktstykke, der giver politiet og PET en ekstrabevilling på 130 millioner kroner i 2015 som kompensation for de ekstraopgaver, det forhøjede terrorberedskab indebærer.
Læs også:
En af de bekymrede er Kaj Rasmussen, der er formand for politiforeningen i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi. Han mener, det er at gå på »markedet med løgnhistorier«, når flere ledende skikkelser i politiet hævder, at de mange mandskabsafgivelser ikke vil få konsekvenser for politiarbejdet.
»Hvis det bare skulle have et gran af sandhed i sig, så spilder man jo befolkningens skattemidler. Det er jo direkte naivt at forestille sig, at man kan fjerne så mange mandetimer, uden at det får konsekvenser for borgerne. Det tjener virkelig kun et formål, nemlig at dække over en virkelighed, som alle kan se. Det er nærmest fortrængning,« siger han.
Læs også:
Siden 2011 er antallet af politibetjente i Danmark faldet med knap 500 betjente. I dag er der i alt 10.566 ansatte. Og netop det er kernen i problemet, påpeger politiforeningsformændene, for selv om ekstrabevillingen ganske vist kan bruges til eksempelvis frigørelse af ekstra hænder eller udbetaling af overarbejde, så ændrer det ikke på det grundlæggende forhold, at der er for få betjente til at løse de opgaver, som borgerne forventer.
Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, mener da også, at politiet er »presset som aldrig før«. Han savner, at man taler ærligt om konsekvenserne af den situation og efterlyser mere langsigtede svar.
»For det ulykkelige er, at det ikke går over. Det er ikke COP15 (klimatopmøde, red.) eller et præsidentbesøg. Det er en ny virkelighed, hvor der er nogle nye opgaver, som dansk politi skal tage sig af. Og det skal tages fra nogle ressourcer, vi har haft tidligere. Selvfølgelig har det en konsekvens for den enkelte borger,« siger han.
Læs også:
I Rigspolitiet afviser rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg dog, at ekstrabevillingen er alt for lav, og at det forhøjede beredskab i København vil gå ud over det almindelige politiarbejde. Han mener omvendt, at politiet nu står i en »ny og langt bedre situation«.
»Den lokale prioritering af opgaver er lettet, og de politikredse, der har bistået København, kan blive tilført flere midler til at fokusere yderligere på de lokale opgaver og få flere folk på gaderne. Derudover kan de udbetale overarbejde, og de kan ansætte folk fra andre faggrupper, som kan løse nogle af de opgaver, som i dag løses af politifolk,« siger han til Berlingske.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) er fortrøstningsfuld i forhold til at få det hele til at gå op. Hun påpeger i en skriftlig kommentar, at ekstrabevillingen skal »sikre«, at det »høje beredskab i videst mulige omfang netop ikke skal gå ud over andre politiopgaver«.
Men, fortsætter ministeren:
»Regeringen forholder sig selvfølgelig løbende til, om der kan blive behov for yderligere ressourcer. Samtidig skal politiforligskredsen snart indlede forhandlinger om politiets økonomi for de kommende år, så vi også på den lange bane kan sikre ro om politiets økonomi.«
Læs også:
»Når det er sagt, er det naturligt, at det har konsekvenser, når der har været et terrorangreb i Danmark. Rigtig mange politifolk har været i højt beredskab i en periode, og det kræver selvfølgelig ressourcer,« skriver Mette Frederiksen til Berlingske.
