Københavns Vestegns Politi mistænker både nuværende og tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør for at have betalt både kilder i politiet, i Københavns Lufthavn, i et flyselskab, i Kongehuset og ‘en sygeplejeske’ for at levere tavshedsbelagte oplysninger, der er blevet brugt til artikler i ugebladet.
Disse oplysninger er netop kommet frem under et mere end fem timer langt retsmøde i Østre Landsret.
Anklageren i sagen, senioranklager ved Statsadvokaten i København, Tine Ginnerup, gjorde det under retsmødet klart, at der er et bestyrket mistankegrundlag mod, at Aller Media og Se og Hør har gjort sig skyldig i ‘omfattende, organiseret kriminalitet’ og at Aller Media A/S, der ejer Se og Hør, var ‘bagmand’ bag den systematiske og årelange kriminalitet.
Se og Hør er desuden under mistanke for ulovligt at have betalt en kilde i ‘et flyselskab’ - der er tale om SAS - for at levere oplysninger i to tilfælde i januar og februar 2014 om kendtes rejser, oplyste senioranklageren. Der er efter BTs oplysninger tale om popmusikerne Medina og Christopher.
Københavns Vestegns Politi mener også, at tidligere chefredaktør på Se og Hør, Kim Henningsen, fra en betalt kilde i politiet fik oplysninger om Kronprins Frederiks bekendte fra prinsens tid i Aarhus, der sad fængslet i USA i en narkosag og på et bestemt tidspunkt skulle udleveres til Danmark.
Mistanken er, ifølge anklageren og Københavns Vestegns Politi, så bestyrket, at politiet nu vil have landsrettens tilladelse til at gennemgå et omfattende beslaglagt materiale, herunder mailkonti, telefoner og andet teknisk udstyr for 11 nuværende og tidligere medarbejder i Aller Media, herunder et omfattende materiale beslaglagt hos den tidligere Se og Hør-journalist Ken B Rasmussen, der i april afslørede ulovlighederne i en bog.
Det sker både for at kunne opklare sagen om Se og Hørs brug af den særlige kreditkortkilde, men også for at spore, finde og straffe ansatte i kongehuset, i Københavns Lufthavn, på hospitaler og i politiet for at have handlet ulovligt og solgt oplysninger til ugebladet.
Hovedparten af materialet blev beslaglagt den 14. maj, men politiet har kun i meget begrænset omfang haft mulighed for at gennemgå mailkonti, telefoner, diktafoner og iPads.
Sagen er, at journalister og medievirksomheder har ret til at beskytte de kilder, der leverer oplysninger til blade og aviser - også til et ugeblad - og Aller Media A/S har modsat sig, at Københavns Vestegns Politi frit gennemgår det omfattende materiale for at finde oplysninger om de kilder, der måtte have handlet ulovligt.
Politiet og anklagemyndigheden mener modsat, at Aller Media A/S, der er sigtet i sagen, slet ikke kan påberåbe sig kildebeskyttelse, når koncernen selv står bag den omfattende og systematiske kriminalitet.
Københavns Vestegns Politi bad torsdag Østre Landsret fuldt ud ophæve kildebeskyttelsen, så materialet fra Se og Hør - herunder et fuldstændigt arkiv over de tusindvis af personer, der er blevet betalt for tip gennem år - kan gennemgås.
Hvis Østre Landsret afviser at ophæve kildebeskyttelsen, ønsker politiet i stedet rettens tilladelse til at søge gennem millioner af dokumenter og mails ved at anvende bestemte søgeord. Politiet har udarbejdet en liste på seks sider med søgeord, der skal bruges når materialet gennemgås elektronisk.
Listen omfatter ord som ‘politibetjent’, ‘sygeplejerske’ og telefonnumre, der begynder med 7258 - som er mobilnumre på ansatte i politiet - og Aller Media mener, at politiet dermed reelt ønsker at gå ‘på fisketur’ i Se og Hørs materiale med det resultat, at en lang række af de kilder, ugebladet måtte have brugt gennem årene, afsløres, herunder stort set enhver kontakt mellem politifolk og journalister på ugebladet.
Chefredaktør på Se og Hør, Niels Pinborg, blev afhørt under gårsdagens retsmøde og afviste, at bladets mulige kilde i lufthavnen var blevet betalt og en afhøring af en efterforskningsleder fra Københavns Vestegns Politi afslørede, at grundlaget for politiets mistanke om, at Se og Hør havde betalt blandt andet politifolk og ansatte ved hoffet, var begrænset.
- Sådan en mistanke tager jeg fuldstændig roligt. Det er jo det forhold som også Stagetorn (advokat Henrik Stagetorn, red) nævnte i sin rapport. Når sagen kommer i rette perspektiv, og politiet får et overblik, vil de opdage, at det eneste, vi bedriver på Se og Hør under min ledelse, er journalistisk virksomhed, som det foregår alle andre steder. Vi har ikke købt fortrolige oplysninger i lufthavnen. Og hvis man skal i fængsel for at ringe til kilder, så kommer vi altså til at sidde tæt, skriver Niels Pinborg til BT.
Mistanken hvilede på, at bladets chefredaktør fra 2001 til efteråret 2008, Henrik Qvortrup, under sin afhøring hos politiet sagde, at kreditkortkilden blot var at sammenligne med andre af bladets ‘faste kilder’ i ‘politiet, i hoffet, i tårnet (lufthavnens kontroltårn, red.) i lufthavnen og (en) sygeplejerske’, men den pågældende politimand medgav, at der ikke var beviser for, at nogle af disse kilder var betalt, og Qvortrup var ikke genafhørt og spurgt til spørgsmålet.
Se og Hørs advokat, Hans Jakob Folker - der har en fortid i Bagmandspolitiet - afviste også fuldstændigt, at den person, der havde givet Se og Hør oplysninger om de danskere, der skulle hentes hjem til Danmark som sigtede i en narkosag, var ansat i politiet.
Der var tale om en person, der ønskede at blive ansat på ugebladet og som i forbindelse med en dialog med ugebladet gav de pågældende oplysninger.
Østre Landsret afsiger en kendelse i sagen fredag.
BT har fredag 11.juni kl.13.50 rettet i versionen. Tidligere stod der, at chefredaktør Niels Pinborg var under mistanke for - ulovligt - at have betalt en kilde i et flyselskab for oplysninger. Der skulle retteligt have stået Se og Hør. Det er nu rettet.
