Torsdag fik femårige Silas sig én på opleveren, da to betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi opfyldt et af hans allerstørste ønsker.

For selv om man som Silas er blevet opereret for kræft i hjernen, så ligger der altså ikke noget til hinder for, at man kan agere rigtig politimand for en kort stund, og det fik den femårige kræftramte dreng således lov til.

»Der blev trykket på alle knapperne i patruljebilen og tændt for det blå blink, da femårige Silas fik besøg af politiassistenterne Per og Michael under deres patrulje. Silas er opereret for kræft i hjernen, og han havde via Ønskefonden ønsket at se en politibil.« skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Facebook.

Normalt kan man ikke bestille en politibil, men alligevel gjorde Midt- og Vestsjællands Politi en undtagelse, da de hørte om lille Silas, og det var de to betjente, Per og Michael, glade for.

»Det koster så lidt, men betyder så meget,« lød det fra de to.

Se hele opslaget her: