Torsdag i næste uge kan århusianerne godt forberede sig på, at trafikken vil bevæge sig i sneglefart i Smilets By. Det vurderer Østjyllands Politi, fordi to store sportsbegivenheder i byen løber af stablen i stort set samme område.
Torsdag den 23. august 2012 bliver anden etape af cykelløbet Post Danmark Rundt kørt på en rundstrækning ved Mindeparken, som også er vært for årets DHL-stafet.
- Arrangementerne vil tiltrække et stort publikum, både tilskuere og navnlig deltagere i DHL-stafetten, ligesom arrangementerne vil give anledning til omfattende trafikomlægninger og afspærringer, lyder det fra Østjyllands Politi, der henviser til, at trafikomlægninger og afspærringer kan findes på Aarhus Kommunes hjemmeside.
BNB



