Raser over ukritisk Reimer Bo-interview

Politichef: Du er jo helt ude i hampen, Rigmor

Zobel

Rigmor Zobel i interview med DR's Reimar Bo Christensen. (Foto: DR) Se stort billede

Københavns Politi antog, at det var behov for at bære skudsikre veste, da de anholdte Rigmor Zobel i hendes hjem. Hun kritiserede søndag aften den behandling, hun fik af politiet og kaldte den "forfærdelig". Politiet afviser alt.

Chefen for Københavns Politis narkosektion tager i Ekstra Bladet mandag bladet fra munden efter Rigmor Zobels tv-optræden hos Reimer Bo i 21 Søndag på DR.

-  Jeg synes, at de anklager, hun kom med mod mine folk... Jamen, det er rystende. Det er helt ude i hampen, siger chefen for narkosektionen ved Københavns Politi, politikommissær Steffen Th. Steffensen, til avisen.

Han kritiserer også DR-værten Reimer Bo for at være gået alt for blidt og ukritisk til Rigmor Zobel i interviewet, hvor hun kommer med hårde anklager mod en navngiven narkobetjent.

Rigmor Zobel, der er dømt for at have købt seks gram kokain, kaldte i interviwet blandt andet politiets forhørsmetoder "forfærdelige".

Hun var chokeret over, hvordan politiet braste ind i hendes hjem iført skudsikre veste og trak hende væk, mens hendes egne børn så på.

Men når Rigmor Zobel, der i gennem det sidste halve års tid er gået under betegnelsen "jetset-dronningen", søndag aften fortalte, hvordan hun blev forhørt af Københavns Politi, vil politidirektør Johan Reimann ikke stå klar til at svare på kritikken fra den anden side af bordet.

Politiet har nemlig ikke tænkt sig at fortsætte sagen i medierne. Til bt.dk siger han:

- Sagen har været ført i retten, og vi vil ikke genopføre den i medierne, siger han og peger på, at Rigmor Zobel kunne have klaget over politiet, hvis hun var utilfreds.

I interviewet med DR beskylder Rigmor Zobel politiet for at have lækket hendes navn til pressen. Men det afviser Johan Reimann at forholde sig til.

Hvorfor blev Rigmor Zobels navn lækket til pressen?

- Det er et lidt mærkeligt spørgsmål, for ifølge mig er det ikke blevet lækket. Når du lægger en forudsætning ind i et spørgsmål, som jeg hverken kan af- eller bekræfte, så kan jeg ikke svare.

Så lad mig spørge på denne måde: Har I lækket Rigmor Zobels navn?

- Nej, mig bekendt har vi ikke.

Rigmor Zobel siger, at I i har valgt ikke at afhøre hende derhjemme. Forhøret er sket på stationen. Er det helt almindelig praksis?

- I normal praksis afhører vi folk på stationen. Nu vil jeg ikke udtale mig om hendes sag. Men det er i høj grad normalt, at man afhører folk på stationen.
DEBAT: HAR DU ÆNDRET SYN PÅ ZOBEL EFTER HUN ER STÅET FREM?

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Bil og camping

Find den laveste værkstedspris

30/01 10 kr
Sundhed

Slip for lus og lopper

10/01 9 kr
Mad og vin

25 års amerikansk succes

30/01 5 kr
Sundhed

Spar tusinder på tænder

12/01 10 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: