En tom kajak, der drev rundt i havet ved Bjørnsknude syd for Juelsminde, fik lørdag eftermiddag en årvågen borger til at kontakte politiet.

Nu oplyser Sydøstjyllands Politi til BT, at der var tale om en 29-årig mand, som er kommet godt i land og ikke har lidt overlast.

BT skrev tidligere lørdag, at Sydøstjyllands Politi ledte efter en kæntret kajak og en person, der frygtes at være røget i vandet. Eftersøgningen blev iværsat efter politiet 17.03 blev alameret af en borger, som havde set en tom kajak i havet ved Bjørnsknude.

På den baggrund tog politiet til Bjørnsknude, hvor de i gummibåde leder efter kajakken og den person, som kan have siddet i kajakken.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen.