Politi og forsvar skal redde fortabte unge
Politibetjente og militærfolk skal hjælpe arbejdsløse unge tilbage på rette spor, mener beskæftigelsesministeren. Politiet vil gerne løfte en social opgave.
Politibetjente og militærfolk skal hjælpe arbejdsløse unge tilbage på rette spor, mener beskæftigelsesministeren. Politiet vil gerne løfte en social opgave.
Politiet og forsvaret skal tage sig kærligt af de tabte unge, der er længst væk fra et job eller en uddannelse.
Sådan lyder planen fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), for at få nogle af unge fra matchgruppe 2 og 3 tilbage på arbejdsmarkedet, skriver Avisen.dk.
- Det handler ikke om, at unge skal sættes til at grave huller for at dække dem til igen. Det er en chance for at snuse til forsvarets og politiets mange uddannelser for at se, om det er noget for en, siger Mette Frederiksen.
Helt konkret forestiller ministeren sig, at unge drenge på kontanthjælp og som er havnet i de nederste sociale lag i matchgruppe to og tre skal i et praktikforløb, der varer op til 13 uger. Og da politiet og forsvaret er »to kæmpestore offentlige arbejdspladser« er det dem, beskæftigelsesministeren nu spørger om hjælp.Det er ikke mange institutioner i Danmark, der har så stor erfaring med at vejlede og uddanne unge mænd og kvinder. Det er disse to fordele - størrelse og erfaring - som det er naturligt at udnytte, mener Mette Frederiksen.Forslaget er en del af den ungepakke, regeringen har foreslået i deres plan for, hvordan det danske samfund skal se ud i 2020. Og der er god grund til at kigge på de 15- til 29-årige. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der sket en fordobling af ungdomsarbejdsløsheden under krisen. I øjeblikket er knap 13 procent af landets unge arbejdsløse.Lovens lange arm er med på at tage mod nogle af disse tabte unge, siger formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen.
- Selvfølgelig kan en ung arbejdsløs ikke komme ind fra gaden og køre patrulje, men vi er åbne over for at tage et socialt ansvar og lade den unge tage sig af nogle af de andre arbejdsopgaver, der er på en politistation, siger Peter Ibsen, der er formand for knap 11.000 betjente i Politiforbundet, til Avisen.dk.BNB