Københavns Politi var tidligere på mandagen ude på Twitter og efterlyse en 17-årig pige. Det skete, efter pigen ikke havde givet lyd fra sig i flere timer, nu er pigen fundet i god behold.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Til BT fortalte vagthavende hos politiet.

»Det er en bekymringsefterlysning. Forældre og politi er bekymrede for pigen, som sidst har været i kontakt ved 12-tiden i dag,« sagde den vagthavende hos Københavns Politi David Buch.

»Familien har været ude og lede, og vi har været ude med hunde og lede efter hende, men har ikke fundet noget,« forklarede David Buch.

Pigen, som af politiet blev beskrevet som en 17-årig, tynd pige med langt lyst hår, 168 cm, med grå trøje og grå bukser på, er altså nu fundet igen.