Den tidligere generaldirektør for Danmarks Radio, Kenneth Plummer, starter nu et firma, der skal rådgive firmaer om deres it.

19. og 20. september i år har Kenneth Plummer sammen med den mangeårige pladeselskabsdirektør Jens-Otto Paludan stiftet firmaerne Plummer og Paludan Holding og P&P Aps.

Ifølge de oplysninger, som de selv har opgivet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal P&P Aps beskæftige sig med "Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi." Altså vejlede om computere og software.

LÆS OGSÅ:


LÆS OGSÅ:


Jens-Otto Paludan er fåmælt om, hvad deres fælles firma skal lave.

- Men du kan jo se, at vi har startet firmaet. Hvad vi skal lave vil vi gerne vente med at fortælle. Når vi er klar til at tale, skal du være velkommen til at ringe, siger Jens-Otto Paludan, der var pladeselskabsdirektøren bag Danmarks hidtil største musikalske eksportsucces, Aqua.

SE BILLEDERNE: Sådan husker vi Plummer

I har jo begge lavet indhold - både musik og tv. Er det det i skal arbejde med?

- Det er rigtigt - det har vi lavet begge to. Så det skal være velkommen til at gætte på, siger Jens Otto Paludan til B.T.

Kenneth Plummer vendte ikke tilbage for en kommentar. Han måtte sidste år forlade generaldirektørposten i Danmarks Radio efter seks år efter, at det kom frem, at han havde lækket fortrolige oplysninger til bogen Plummer - Summen af Kardemomme.