Plejehjemmet Lotte får ikke bøde i røgsag

Thyra Franks plejehjem har haft besøg af Arbejdstilsynet, men får hverken bøde eller påbud omkring rygning.

Plejehjemmet Lottes beboere har kun lov til at ryge i et dertil indrettet rygelokale med udsugning og på deres egne værelser. Desuden hænger der "rygning forbudt"-skilte på resten af plejehjemmet.

Derfor fik Lotte hverken bøde eller påbud, da Arbejdstilsynet var forbi onsdag.

- Arbejdstilsynet siger, vi overholder rygepolitikken. De ser ikke anledning til at gå ind og gøre noget, siger Thyra Frank, der netop har fået orlov fra sin stilling som forstander på hjemmet.

Plejehjemmet Lotte har haft tilsynsbesøg af Arbejdstilsynet grundet en anmeldelse om rygning i fælleslokalet. Tilsynet har blandt andet kigget på, om der ryges på et fælles areal, hvor der kommer besøgende og ansatte.

Det er den 74-årige storryger Stig Rohde, der har meldt Thyra Frank til Arbejdstilsynet. Han mener, beboerne må ryge i fællesrummet.

Røgsagen har haft et lidt specielt forløb, idet Stig Rohde nævnte den i et opkald til radioværten Poul Friis i P1 Formiddag den 3. marts. Det fik sagen til at rulle.

- Hun har indført rygning på sit plejehjem. Det foregår i fællesrummet. Og hun har nedlagt sit eget og medarbejdernes kontor. Så medarbejderne skal være sammen med de gamle, når de ryger, sagde Stig Rohde i telefonen.

- Noget af det mest forfærdelige og hårrejsende er, at jeg ringede til hendes parti og spurgte, om de synes, man skal overholde gældende lovgivning. Og selvfølgelig gjorde de det, sagde Stig Rohde og fortsatte:

- De har lige opstillet en kandidat, der blæser højt og flot på arbejdsmiljøloven. Det har hun gjort længe, og det er der ingen, der har klaget over indtil nu. Så sagde jeg: "Nej, men det er der nu." Og jeg har meldt hende til Arbejdstilsynet.

Alle virksomheder inklusiv plejehjem skal have haft et tilsynsbesøg inden udgangen af 2011.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: