Plejehjem skal droppe besøgsrestriktioner

Det skal være slut med restriktioner for besøgende på landets plejehjem, lyder det fra FOA-formand. Politiet er blevet tilkaldt for at få pårørende ud.

Plejehjemmene må komme på bedre tanker og stoppe den nuværende praksis med at udstikke besøgsrestriktioner til besværlige pårørende. Sådan siger plejepersonalets førstemand, FOA-formand Dennis Kristensen, skriver Berlingske Tidende.

- Forbud bryder jeg mig simpelthen ikke om. Det er ikke velfærd. Selv de mest vanskelige pårørende skal have lov at besøge deres ældre på et plejehjem, siger Dennis Kristensen, som anbefaler, at restriktionerne kun begrænses til områder af plejehjemmet. For eksempel vil det være okay at sige nej til besøg i fællesrummet, mener han.

- Jeg tager klart afstand fra de tilfælde, hvor man lægger restriktioner på tiden. Det, man maksimalt kan gøre, er at indføre restriktioner for vejen ind og ud fra plejehjemmet, fortsætter Dennis Kristensen.

FOA-formandens melding kommer samtidig med, at Berlingske Tidende kan berette om nye sager om pårørende, som er løbet ind i besøgsrestriktioner.

Helt tosset blev det for Jan Kasper Petersen, som ikke overholdt sine restriktioner. Han skulle være ude klokken 21.00. Den 16. juli var klokken blevet 21.10, og så ringede Plejecenter Kærbo på Østerbro efter politiet.

- Jeg havde fået besøgsforbud, og det skulle holdes. Jeg nåede ned på gaden cirka kvart over. Politiet var hurtigt fremme, siger han til Berlingske Tidende.

Leder af Kærbo Hanne Tårup bekræfter forløbet, men mener, at debatten er ude af balance. Hun har forsøgt at tale med Jan Kasper Petersen gennem halvandet år, oplyser hun.

- Selvfølgelig griber man ikke bare til restriktioner. Det handler om noget af det vigtigste i ens liv, og det er kontakten til ens familie. Men man er også nødt til at tage hensyn til et godt arbejdsmiljø, og endelig er man nødt til over for de øvrige beboere at sikre trivsel og tryghed, siger Hanne Tårup.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: