KØB PLUS!

Plan om indsamling af døendes organer møder kritik

En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen skal undersøge, om man kan få flere organdonorer ved at skride tidligere ind over for dødeligt kvæstede. Flere medlemmer af Etisk Råd mener, at det er problematisk, mens overlæge kalder det krænkende for de pårørende.

Bliver man dødeligt skadet i en trafikulykke, er man i modsætning til eksempelvis kræftpatienter velegnet som organdonor, men i dag kommer mange potentielle donorer aldrig frem til hospitalernes intensivafdeling, fordi lægerne stopper behandlingen allerede ved skadestedet, og de pårørende når derfor ikke at tage stilling til eventuel organdonation, skriver Kristeligt Dagblad.

En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen skal derfor undersøge muligheden for at holde hårdt tilskadekomne i live, indtil familien på hospitalet kan tage stilling til, om man ønsker at give organerne væk.

Det fremgår af en rapport, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort.

»Baggrunden for arbejdsgruppen er at undersøge, hvordan vi kan få flere organdonorer. Vi tænker, at det kan være en god idé at se på muligheden for at overveje donorforløb tidligere i behandlingen. Hvis lægeambulancen kommer frem til et større færdselsuheld, kan man overveje, om man skal sætte de dødeligt skadede patienter i respirator, så man har muligheden for organdonation senere,« siger Søren Brostrøm, der er formand for arbejdsgruppen og enhedschef i Sundhedsstyrelsen for Sygehuse og Beredskab.

Overlæge Bodil Abild Jespersen fra det palliative team på Aarhus Universitetshospital, er bekymret for de pårørende.

»Det er jo totalt overvældende, at man ud af ingenting bliver ringet op og får at vide, at et familiemedlem skal dø. Og det er meget problematisk, hvis man så også skal forholde til organdonation. Mange familier vil opleve det som krænkende eller et decideret overgreb. Det er en smuk tanke, at man skal hjælpe andre, men hvis ens elskede er ved at dø i et trafikuheld, er det altså vanskeligt at tænke på andre,« siger hun.

Overlæge Gorm Greisen, der er næstformand i Det Etiske Råd og klinisk professor på Rigshospitalet er også opmærksom på de etiske udfordringer ved forslaget, men ser samtidig muligheder.

»I nogle tilfælde vil det være en win-win-situation, fordi der ud af tragedien trods alt kan komme noget godt. Men de pårørende kan også føle, at det er en meget svær dagsorden at skulle forholde sig til. De kan være i chok og føle sig forulempet ved at skulle tage stilling til det,« siger han til Kristeligt Dagblad.