Danmarks yderområder er hårdt ramt af lægemangel. Landdistrikternes Fællesråd mener, at det skal være muligt at tvinge læger til at påtage sig arbejde bestemte steder.

Det skal være muligt at tvinge en læge til at påtage sig job i et område, som vedkommende ikke selv har stående højt på listen over drømmesteder.

Det kan blive et nødvendigt værktøj i kampen for at sikre lægedækning til hele befolkningen, mener Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

- Det kan godt være, at vi er nødt til at indføre mere pisk. Det kan ske ved, at lægen i forbindelse med vedkommendes videre karriereforløb kan blive nødt til at se sig om i områder, som vedkommende ikke lige havde som førsteprioritet, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Spørgsmål: Er det fair at kræve, at en læge skal bo et bestemt sted?

- Der er nogle problemstillinger, der skal løses. Omvendt vil jeg sige, at det er fair, at befolkningen har en lægedækning. Jeg skal ikke vurdere 100 procent, at det er det ene værktøj frem for det andet, der skal bruges. Men det er i hvert fald ikke fair for de folk, der bor i områderne, hvis ikke der er en læge, siger han.

Meldingen kommer i kølvandet på en undersøgelse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Den viser, at der på landsplan mangler 164 praktiserende læger. Dagbladet Politiken beretter, at det især er Danmarks yderområder, som oplever lægemangel.

- Det er en meget alvorlig udvikling. Sundhedsfagligt og i forhold til folks tryghed i de pågældende områder er det stærkt bekymrende, at der bliver færre og færre læger, siger Steffen Damsgaard.

Han understreger, at »pisk« ikke skal stå alene. »Guleroden« skal også benyttes, og det kan ske i form af økonomiske modeller, hvor læger, der tager job i yderområderne, belønnes økonomisk.

- Derudover skal vi have de gode historier frem. Om de læger, der har slået sig ned i dele af landet, hvor de ikke havde forestillet sig, de skulle bo, og som er blevet glade for det, siger han.