Pinds au pair skal flytte frem og tilbage

Udviklingsminister Søren Pind har fået nej fra Udlændingeservice i sag om en au pair-kvinde, der nu skal bo på skift hos ham og ekskonen sammen med børnene.

Udviklingsminister Søren Pind (V) har fået afslag fra Udlændingeservice om dispensation fra au pair-reglerne i en sag om sin og ekskonens filippinske au pair-kvinde, skriver Avisen.dk

Sagen opstod, da Avisen.dk for tre uger siden afslørede, at au pairen siden februar udelukkende har boet hos ministeren, selv om parret var flyttet fra hinanden.

Det er i strid med reglerne, fordi en au pair i en skilsmissefamilie med delt forældremyndighed skal flytte med børnene.

Men Søren Pind ønskede, at hun udelukkende skulle bo hos ham, så han søgte om dispensation, men fik afslag.

- Det beklager jeg, men er tilfreds med den hurtige afklaring, skriver han til Avisen.dk

Au pairen skal fremover flytte med børnene hen til ekskonen for reelt at fungere som au pair - og dermed leve op til de krav, der stilles for at have opholdstilladelse.

Au pairen har nu fået fornyet sin opholdstilladelse, da Søren Pind og ekskonen begge er blevet godkendt til at være au pair-værter.

- Men Udlændingeservice har ikke imødekommet mit ønske om en dispensation, hvilket betyder, at vores au pair skal flytte frem og tilbage mellem min og min ekskones bopæle, skønt afstanden er kort, siger udviklingsminister Søren Pind.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Sundhed
Se om dine p-piller hører til de farligste

Se om dine p-piller hører til de farligste

26/07 15 kr
Mad og vin
Magtskifte i vinens verden

Magtskifte i vinens verden

04/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: