29-årige Peter Kristensen kalder sin egen situation ’træls’.
Andre vil tage langt større ord i brug, når de her har læst, hvad den nu førtidspensionerede, tandløse, kræftramte, steriliserede og konkursramte morsingbo har måttet gennemleve, siden han som 14-årig første gang for alvor mødte modstand i sit liv.
- I 2001 får han konstateret en uhelbredelig tarmsygdom
- I 2005 gennemgår han en omsiggribende operation
- I 2009 kommer han i en behandling, der får katastrofale følger
- I 2012 må han opgive sin karriere
- I 2013 kulminerer den økonomiske nedtur og han får konstateret kræft
- I 2014 bliver han steril
- I 2015 får han trukket sine tænder ud
Det var naturligvis ikke det liv, Peter havde drømt om. Men han er ikke sur på nogen eller noget. Ja, han har kæmpet sin kamp for erstatninger, men intet fået. Det ærgrer ham, men det er ikke derfor, at han her blotter sig. Han vil bare gerne fortælle sin historie.
En historie, der som sagt tager sin begyndelse i 2001.
43 cm tarm fjernet
»I løbet af efteråret 2001 begyndte jeg at få voldsomme smerter i maveregionen. Jeg gik på toilettet hele tiden, og jeg tabte mig meget – også fordi jeg ikke spiste ret meget, for så skulle jeg på toilettet. Jeg fik lavet rigtig mange forskellige undersøgelser, før de fandt ud af, hvad der var galt med mig,« siger Peter Kristensen.
Der går endnu nogle måneder, før det bliver klart, at Peter Kristensen lider af tarmsygdommen Morbus Chron – også kendt som kronisk tarmbetændelse – og han bliver sat i behandling med forskellige medikamenter. Det holder sygdommen i skak de næste år indtil 2005, hvor tarmbetændelsen for alvor bliver et problem.
»Det gik egentlig godt i nogle år, hvor jeg tog nogle milde tabletter, men på et tidspunkt begyndte jeg at få problemer igen. Jeg blev indlagt i 2005, og her blev jeg opereret, og de fjernede 43 cm af den del af min tarm, som var meget betændt.«
Igen er der en stille periode i sygdommen på flere år, hvor Peter Kristensen får en uddannelse og bliver voksen.
’Noget heftigt stads’
Men i 2009 er den gal igen. Rigtig gal. Derfor besluttes det, at Peter Kristensen skal behandles med lægemidlet Cimzia, der normalt bruges til at behandle leddegigt. Beslutningen skyldes, at tarmbetændelsen for alvor er sprunget ud i fuldt flor, og de næste år fortsætter behandlingen med det stof, som Peter Kristensen selv beskriver som »noget heftigt stads«.
En af de mere sjældne bivirkninger ved Cimzia er, at man kan udvikle ’kræftsvulster’, som det står beskrevet på min.medicin.dk, men den oplysning, som senere får alvorlige konsekvenser for Peter Kristensen, bliver ifølge Peter Kristensen ikke delt med ham.
I samme ombæring får han desuden konstateret knogleskørhed. Det er i første omgang ikke noget, Peter Kristensen selv tildeler megen opmærksomhed, da tarmsygdommen tager stort set al fokus.
»Det var egentlig bare en ekstra diagnose, som jeg ikke tænkte meget over dengang,« forklarer Peter Kristensen.
Konkurs
Heldigvis virker lægemidlet, som Peter Kristensen skal tage hver 14. dag med en sprøjte, godt på sygdommen – indtil 2012, hvor sygdommen igen begynder at invalidere Peter Kristensens liv. På det tidspunkt er Peter Kristensen, som nu er 25 år, blevet selvstændig erhvervsdrivene.
Han har købt en malerforretning i hjembyen Sejerslev på Mors med en ejendom, som han bor i. Han har på trods af sygdommen uddannet sig til maler. Og efter købet går han fra at være almindelig lønmodtager til at være chef for to personer og ejer af en forretning, som tager meget af hans tid. »Et stort pres,« som Peter Kristensen selv beskriver det.
»Jeg tror, jeg gabte over for meget, og ret hurtigt blev jeg syg, og jeg måtte sygemeldes i slutningen af 2012, hvor jeg går helt ned. Umiddelbart var min tanke, at det var stress og lidt for mange franske hotdogs, som gjorde, jeg blev syg. Men jeg blev indlagt på hospitalet, og de fandt ud af, at Morbus Chron havde spredt sig til mange forskellige dele af tyndtarmen, hvilket gjorde det umuligt at operere.«
De næste mange måneder er Peter Kristensen ofte at finde på hospitalet, hvor han bliver mere og mere syg. Ret hurtigt står det klart, at hans malerforretning ikke kan køre videre med ham som ejer. Og banken vælger i januar 2013 at erklære Peter Kristensen konkurs. Og ikke nok med at malerforretningen lukker, men alle andre større værdier bliver også taget.
»Banken tager nøglerne til hus, bil og forretningen. Der var mange tanker i spil. For samtidig med jeg var syg, så forsvinder min opsparing, som jeg skød ind i min forretning, min bil og mit hjem. Og jeg kunne heller ikke arbejde mere. Det var enormt hårdt, men det var egentlig også en lettelse på en måde, for jeg kunne godt se, jeg ikke kunne klare det.«
'Mandag morgen stod jeg så uden penge og med min hat i hånden'
»Jeg har da sat mig ned og grædt en gang imellem. For det foregik bogstavelig talt på den måde, at jeg om fredagen var chef for to personer, havde en bil og bankkonti. Mandag morgen stod jeg så uden penge og med min hat i hånden. Det var specielt hårdt, da en masse mennesker havde troet på mig; banken, de ansatte, min familie og mine venner – og dem måtte jeg skuffe. Og så stod jeg der med en stor bankgæld og en masse svigtede mennesker,« siger Peter Kristensen.
Alt dette sker, mens han bliver mere og mere syg. Fra slutningen af 2012 og frem til efteråret 2013 er han inde og ude af sygehuset. Når han er ude, må han bo hjemme hos sin mor i Fjerritslev, da banken har taget huset. Og i sommeren 2013 bliver det for alvor virkeligt, da han i en alder af blot 26 år tildeles førtidspension.
Men Peter Kristensens problemer er næsten kun lige begyndt.
En aften vågner han hjemme hos sin mor med et blodfyldt lagen, da han har blødt voldsomt ud af næsen. Han kan kun huske brudstykker fra den næste periode, men han bliver hastet på hospitalet. Efter en masse undersøgelser finder lægerne ud af, at Peter Kristensen har hobevis af lymfeknuder.
»En af lægerne sagde til mig, at jeg på min scanning lyste op som et juletræ indeni.«
Kemo juleaften og steril
Få dage inden juleaften 2013 slås det fast, at Peter Kristensen har lymfekræft.
»Jeg fik min første behandling med kemo juleaften. Der begyndte jeg at græde.«
Heldigvis for Peter Kristensen er lymfekræft dog ikke en af de mest voldsomme kræftformer. Men det gør ikke behandlingen mindre hård.
»Kemo er forfærdelig. Det rykker håret ud, jeg kastede meget op, fik lungebetændelse og følelsesforstyrrelser i blandt andet fingrene. Nogle af de ting kæmper jeg fortsat med, også noget så simpelt som nedgroede negle og problemer med at smage ting.«
Peter Kristensen modtager de næste seks måneder seks behandlinger med kemoterapi. Og det virker på kræftsygdommen. Desværre betyder behandlingen, at han bliver steril. Han kan ikke længere producere sædceller, og der var ikke blevet udtaget en sædprøve til at gemme, inden kemoen begyndte. Det betyder, at han aldrig kan få sine egne børn
Men som Peter Kristensen siger:
»Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over det, men jeg var så syg på det tidspunkt, at jeg nok ikke kunne have leveret alligevel.«
Tænderne trækkes ud
I løbet af de mange år med behandling af tarmsygdommen og sidenhen kræften led en anden del af Peter Kristensen en hård medfart.
Medicinen til at behandle tarmbetændelsen samt kemoen har udøvet stor skade på Peter Kristensens tænder. Og ikke længe efter kræftsygdommen havde sluppet sit tag på ham, begynder nok et mareridt.
»Jeg havde haft dårlige tænder i mange år. Og jeg må da også indrømme, at jeg har drukket en del cola gennem årene, men de dårlige tænder har kostet mig mange penge og meget smerte – specielt pga. medicinen til Morbus Chron og kemoen. I slutningen 2014 var jeg til undersøgelse på en kæbekirurgisk afdeling, og i januar 2015 fik jeg trukket alle mine tænder i overmunden ud. Det var ikke sjovt, selvom de ikke sad ret godt fast.«
Inden tænderne bliver trukket ud, har Peter Kristensen fået lavet en tandprotese, der skulle erstatte tænderne i overmunden. Men selv efter hævelsen i overmunden havde fortaget sig, passer den ikke.
Han oplever efterfølgende, at kæben er meget øm fem-seks steder. Det skyldes, at knoglen er splintret flere steder, da tænderne blev hevet ud, og er groet ujævnt sammen. Ikke pga. måden de blev hevet ud på, men hovedsageligt pga. Peter Kristensens knogleskørhed, som han fik konstateret i 2009.
'Så har jeg ikke råd til at være mere uheldig'
Han får efterfølgende slebet kæbeknoglen til en enkelt gang. Det hjælper desværre ikke. Og Peter Kristensen tør ikke at få slebet mere af knoglen, da han er bange for, at det vil betyde, at der så bliver slebet så meget af, at en protese aldrig bliver en mulighed.
»Jeg bremser mig selv, for jeg har været så uheldig så mange gange. Og så har jeg ikke råd til at være mere uheldig. Jeg tør ganske enkelt ikke få slebet mere, da mine chancer for at få implantater i munden kan forsvinde. For det kan godt være, jeg kan få tandimplantater, men jeg har bare ikke 130.000 kroner, som det cirka koster for en hel overmund.«
Bortset fra tænderne, så har Peter Kristensen ikke mærket noget til hverken kræft eller tarmsygdom de seneste år. Det nye problem, som er opstået efter den overvældene mængde sygdom, er en kamp for at få erstatning for det, Peter Kristensen selv mener, er fejlbehandling. at han ikke blev informeret om risikoen for kræft i forbindelse med behandlingen af tarmsygdommen og for udtrækningen af tænderne, som gik galt.
'Træls at stå uden tænder'
Begge sager er blevet afvist af Patienterstatningen, hvilket betyder, at Peter Kristensen ingen penge får i erstatning for den fejlbehandling, som han mener, han har modtaget. Patienterstatningen giver i deres afgørelse i sagen om lymfekræft Peter Kristensen medhold i, at kræften formentligt er opstået som en konsekvens af behandlingen med Cimzia. Men da netop kræft er en mulig konsekvens af behandlingen, så kan han ikke få erstatning.
Også i sagen om erstatning i forbindelse med Peter Kristensens tænder har han ligeledes fået afslag. Og det skyldes, at det vurderes, at han ikke har fået skaden på kæben i forbindelse med udtrækningen af tænderne i overmunden, som vurderes til at være udført korrekt.
Når det kommer til både tarmsygdom og kræft har Peter Kristensen, som også har fået en kæreste, det bedre i dag, end han har haft de seneste mange år, selvom lægerne pga. Morbus Crohn ikke kan garantere, at han lever om fem år.
Og selvom de seneste år har været hårde, så er der kun få ting, han fortryder.
»Nu tænker jeg, jeg gerne ville have undgået den heftige medicin og have prøvet naturmedicin, inden jeg fik den medicin, som fremkaldte min kræft. Og så ville jeg ikke have fået mine tænder trukket ud, for det hæmmer mig socialt ikke at have tænder. Det er træls at stå uden tænder, men jeg har da lært at spise de ting, jeg nu kan som spaghetti og en krebinet. Men rugbrød og en bøf er udelukket, det samme er en fransk hotdog – for det kan jeg ikke tygge,« siger han.
