En person er blevet fundet død i vandet ved Ore Strand på Falster.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Anders Mikkelsen, til eb.dk.

- Nu kigger vi på, hvad der er fundet, og ser, hvordan vedkommende tilstand er. Hvis det viser sig, at personen har ligget længe i vandet, kan det være svært at konstatere. Men ellers leder vi efter noget på personen, som måske kan identificere den pågældende, og siden finder vi ud af, hvad vi så gør, forklarer Anders Mikkelsen til avisen.

Liget blev fundet af en tilfældig forbipasserende, som alarmerede politiet klokken 10.50.

Ifølge politiets oplysninger drejer det sig om en mand i 50-60 års alderen, der har nordisk afstamning. Politiet oplyser, at de endnu ikke har identificeret liget, men at de er i gang med at afhøre vidner.

Opdateres...