Lægemiddelstyrelsen og Dansk Hovedpineselskab har vidt forskellige retningslinier for hvilke midler, der bedst behandler hovedpine og migræne.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det viser en gennemgang af både Dansk Hovedpineselskabs og Institut for Rationel Farmakoterapi, der ligger under Lægemiddelstyrelsen, retningslinier for hvilken medicin, som migrænepatienter bør tage.

For eksempel, så anbefaler Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) produkterne Candesartan og Lisinopril, som noget af det allerførste, men bør forsøge sig med, hvis man er migrænepatient. Det står på Den Nationale Rekommendationsliste, som IRF udarbejder til brug for Lægemiddelstyrelsen.,

Men det er Dansk Hovedpineselskab helt uenig med. Selskabet mener, at de to produkter først bør forsøges, når man har overvejet hele otte andre produkter, som ifølge Dansk Hovedpineselskab er bedre.

Forstår forvirring

Selv anbefaler selskabet blandt andet præparaterne Topiramat og Valproat mod migræne, som noget af det mest virksomme. Men det kunne IRF ikke drømme om. De præparater er nemlig først og fremmest virksomme mod epilepsi.

- Der er flere bivirkninger ved de præparater. Vi mener, at man må prøve med de andre først, siger Dorte Glintborg, farmaceut ved IRF.


- IRF og Dansk Hovedpineselskab er de største autoriteter på det her område herhjemme. Det er da enormt forvirrende for patienterne, at I ikke er enige?

- Ja, det kan jeg godt forstå. Jeg kan kun svare for vores vejledninger her i IRF. For os er det vigtigt, at valget er baseret på både effekt og bivirkninger, siger Dorte Glintborg.

Guide kan trænge til opdatering

Den sidste udgave af Den Nationale Rekommendationsliste, som IRF har udarbejdet er fra 2009, og Dorte Glintborg afviser ikke, at den med fordel kan opdateres. Dansk Hovedpineselskab udarbejdede deres retningslinier i 2010.

B.T. har ikke kunne få en kommentar fra Dansk Hovedpine Selskab, men tidligere formand Lars Bendtsen bringer en skriftlig kommentar i bladet Migrænenyt.



- Da der er foretaget meget få direkte sammenlignende studier mellem de forebyggende præparater, kan der være forskelle på, hvorledes eksperter foretager denne vurdering. Dette kan desværre virke forvirrende, skriver Lars Bendtsen.

IRFs liste over medicin, som ifølge dem på bedste vis forebygger migræne, kan findes her:

http://www.irf.dk/dk/rekommandationsliste/baggrundsnotater/nervesystemet_analgetika_og_psykofarmaka/forebyggelse_af_migraene.htm

Dansk Hovedpine Selskabs tilsvarende liste kan findes her på side 21.