En række psykiatriske afsnit har nedbragt brugen af bæltefikseringer og fastholdelse med remme. Alternativet til tvang er lange gåture, massage med bolde og roligt personale.

Hvad gør personalet på de psykiatriske afdelinger, når patienterne råber dem ind i hovedet og slår i væggene? Tidligere var bæltefiksering et kærkomment værktøj, men et nationalt projekt har givet både personale og patienter redskaber til at undgå konflikter, og på 34 psykiatriske afsnit har man nedbragt brugen af bæltefikseringer med gennemsnitligt en fjerdedel på to et halvt år. »Den mest afgørende faktor er, at man systematisk er begyndt at spørge patienterne om deres egne erfaringer i forhold at håndtere svære situationer, som måske tidligere har ført til tvang,« fortæller projektleder Helle Høgh, som er specialkonsulent og antropolog på CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

I perioden fra juli 2012 til november 2014 har de 34 psykiatriske afsnit reduceret antallet af bæltefikseringer med 26 procent, og fastholdelse med remme er blevet nedbragt med 27 procent. Den positive udvikling dog ikke er jævnt fordele. Nogle psykiatriske afsnit har nedbragt bæltefikseringerne med 80 procent, mens få andre har brugt bælterne mere flittigt end tidligere. Det viser en ny evaluering af projektet »Nedbringelse af tvang i psykiatrien«.

Helle Høgh peger på, at personalet generlet er blevet bedre til at tilbyde forskellige aktiviteter, som er tilpasset behovet hos den individuelle patient, når de udviser optræk til voldsom opførsel.

»Det kan være, at nogle har brug for at gå en tur, andre trænger måske til et varmt bad, eller nogle kunne have godt af noget massage til at berolige dem. Det har man været gode til at få systematiseret allerede fra indlæggelsen, så man kan få bragt patienten ud af den vanskelige situation og undgå at komme derhen, hvor der opstår et konfliktfelt,« siger Helle Høgh.

Projektet blev sat i gang med midler fra satspuljen for sundhedsområdet 2011-2014, og de 34 afsnit, som har deltaget, har delt en pengepulje på 15 millioner kroner. Pengene har gjort det muligt for afdelingerne at sende deres personale på kursus i for eksempel mindfullness.

»Personalet er blevet trænet i at bevare roen og ikke begynde at svare hårdt igen, hvis de synes, at de bliver talt hårdt til fra patienterne, og kurserne har givet dem flere handlemuligheder og ideer til, hvordan man kan samarbejde med patienterne om at aflede dem, når de har det svært,« siger projektleder Helle Høgh.

Mens bæltefiksering og fastholdelse med remme er faldet, har personalet på afdelingerne brugt 7 procent mere fastholdelse med egen krop og tvangstilbageholdelse på afdelingen. Helle Høgh mener, at det skyldes, at personalet i nogle tilfælde forestiller sig, at det er mere hensigtsmæssigt end at bæltefiksere.