Læger, psykologer og samfundseksperter beretter samstemmende til Kristeligt Dagblad om et stigende antal patienter, som bliver enten dybt frustrerede eller kede af det, hvis de eller deres børn ikke får den diagnose med hjem fra lægen, de havde regnet med.

Diagnoserne, som patienterne ønsker stillet, kan være alt fra diskosprolaps til depression.

Generelt vil patienterne ikke spises af med bare at have ondt i ryggen eller ondt i livet, da det hverken udløser penge, respekt eller omsorg, påpeger Lotte Hvas, praktiserende læge på Sydsjælland og medlem af Det Etiske Råd.

- Jeg kalder det jagten på en diagnose. At få en diagnose giver ganske vist nogle pligter i forhold til at opføre sig som en patient, men det giver også rettigheder i forhold til pension, sygedagpenge og handicapskilt samt anerkendelse og accept fra omgivelserne af, at man er syg. For nogle patienter er det derfor ikke tilfredsstillende at få at vide, at de er raske, siger Lotte Hvas.

Lars Gehlert Johansen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin med 3500 af landets aktive praktiserende læger som medlemmer, kender udmærket til diagnoseproblematikken, som han mener primært bunder i et elendigt samarbejde mellem sundhedsvæsen og socialvæsen.

- Hvis man ikke har en decideret diagnose, bliver man af det sociale system betragtet som en, der ikke kan støttes, eller som lyver, og det er fra kommune til kommune vidt forskelligt, hvilke diagnoser der giver ret til sygedagpenge. Jeg skal derfor ikke udelukke, at nogle læger lader sig friste til at give patienten den pengegivende diagnose frem for den ikke pengegivende. Lægen føler sig ofte som patientens advokat, siger Lars Gehlert Johansen.

BNB