Tung dør forvandlet til fritsvævende missil

Passagerfly tabte dør over dansk landsby

Flyhistorie

Det var et fly af denne type, der tabte en dør over den lille danske landsby Stigs Bjergby. (Foto: Boeing/Google) Se stort billede

Fredag morgen klokken 8.20 tabte et fly af typen Boeing 757 en 180x120 cm stor dør ned over Stigs Bjergby.

Døren, der er dyb blå på den ene side, og grå på den anden side, blev tabt fra 11.000 fods højde fra et passagerfly, der var på vej fra New York til København, skriver Nordvestnyt.dk.

- Der er tale om en såkaldt inspektionsdør, der sidder udvendigt på flykroppen bag venstre vinge, oplyser Lars Christoffersen, havari-inspektør fra Havarikommissionen til Nordvestnyt.dk

Døren giver adgang til flyets hydrauliske system C, og tabet af den medførte, ifølge Lars Christoffersen, ingen fare for passagererne.

- Lågen har i alt otte låseanordninger, så vi aner ikke, hvordan den kunne rive sig løs, siger Lars Christoffersen til Ritzau.

Han beskriver lågens vægt som "ikke over 20 kilo". Den var placeret bag venstre vinge, hvor den - indtil den blev forvandlet til et fritsvævende luftmissil - beskyttede flyets hydrauliske system for vind og vejr.

Det vides dog ikke, hvorfor flyet tabte døren, og derfor er Havarikommissionen meget interesseret i at finde lågen.

Falder man over døren, må man derfor meget gerne kontakte politiet. Bt.dk har snakket med flere beboere i den lille landsby, og om de har fået en dør i hovedet, kan du læse her

- Godt nok var der ingen risiko for passagererne, men tabte døre er ikke noget, der skal forekomme fra fly, siger Lars Christoffersen, der ikke må oplyse, hvilket flyselskab den tabte dør tilhører.

Finder du døren, oplevede du noget eller har du billeder? Så kontakt bt.dk på 1929@bt.dk

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: