To køer går rundt på Engestoftevej ved Sakskøbing.

Sydsjællands Politi opfordrer på Twitter til, at folk i området kører forsigtigt, da køerne godt kan være svære at se i mørket.

»Vi er på vej med en patrulje ud til stedet, så vi kan dirigere trafikken udenom køerne,« siger vagthavende ved Sydsjællands Politi Bo Georg Petersen til BT.

Køerne er mærkede med numre, hvilket gør, at politiet kan finde frem til ejeren, som vil blive bedt om at komme og fjerne sine dyr.