Varmen er over Danmark, og det er igen højsæson for en kold cola i skyggen. Men pas på med at indtage for mange sukkerdrikke her i varmen. Selv om de masserer blodsukkereret i sommerheden, så er de også lidt af en dræber, der hvert år slår hundredetusinder ihjel på verdensplan.

Et nyt globalt studie viser nemlig, at sodavand hvert år slår omkring 184.000 mennesker ihjel på verdensplan. Det er forskere fra Tufts University i USA, der kommer frem til den bedrøvelige konklusion. Forskerne har undersøgt 62 studier af folks indtag af drikkevarer og fødevarer i 52 lande i en 30-årig periode mellem 1980 og 2010. Det skriver Diabetesforeningen på deres hjemmeside.

»Mange lande har et signifikant antal af dødsfald forårsaget af én enkelt faktor, sukkersødede drikkevarer. Det burde være en global prioritet at reducere eller fjerne sukkersødede drikkevarer fra forbruget. Der er ingen helbredsmæssige fordele ved sukkersødede drikkevarer og den potentielle gevinst er at redde titusindvis af liv hvert eneste år,« siger Dariush Mozaffarian fra Tufts University i Boston til ScienceDaily.

Mange med et overforbrug af sodavand og andre sukkerrige drikke udvikler type 2-diabetes og ender med at dø af sygdommen. Nu råber Diabetesforeningen vagt i gevær og vil have Folketinget til at handle. De peger på, at sodavandsafgiften skal genindføres.

»Vi står over for en omfattende diabetesepidemi, og det nytter ikke noget at lukke øjnene. 200.000 har allerede type 2-diabetes uden at vide det, og 750.000 har prædiabetes. Vi skal have gang i massive forebyggelsesinitiativer, og sodavandsafgiften er noget, vi ved, dæmper forbruget, siger Diabetesforeningens administrerende direktør,« udtaler Henrik Nedergaard, der er direktør i Diabetesforeningen.

Den var den tidligere SRSF-regering, der afskaffede sodavandsafgiften i 2013.