Realitystjernen Tina Maria Hansen fortæller nu på sin blog om de første uger af sin graviditet. Det har været lidt af en rutsjebanetur for den smukke kendis

I begyndelsen af august kunne bloggeren og eks-paradisoen Tina Maria Hansen afsløre en sød lille hemmelig. Hun og kæresten Patrick skal nemlig være forældre til januar.

Nu åbner den smukke stjerne så op på sin blog og fortæller om den første tid af graviditeten, som ikke er gået helt så gnidningsfrit, som hun kunne håbe.

»De første otte uger var enormt gode - jeg havde ingen kvalme, og faktisk følte jeg mig meget som mig selv,« skriver hun i et indlæg på sin blog, og fortæller, at hun nærmest har blæret sig med, at kvalmen udeblev. Men sådan skulle det ikke forblive. Efter ottende uge satte kvalmen ind.

»Det var HVER dag HELE dagen. Jeg tabte mig to kg, fordi jeg simpelthen ikke kunne få andet ned end frugt som vandmelon og vindruer,«

På det tidspunkt, hvor kvalmen satte ind, havde parret endnu ikke fortalt alle om graviditeten, og derfor måtte Tina Maria Hansen også finde på kreative undskyldninger for at aflyse eksempelvis blogger-events.

»Det var rigtig hårdt, for jeg boede i min seng og måtte aflyse flere rejser og events med bloggen og måtte bilde folk ind, at jeg havde influenza. Det var så lidt svært at forsvare efter en hel måned med influenza,« skriver hun på bloggen.

Heldigvis er de generende bivirkninger taget af, efter den smukke stjerne er gået ind i andet trimester af graviditeten. Kvalmen er væk, og de tabte kilo er kommet på igen.

»Jeg har aldrig været lykkeligere end følelsen af at have et lille bitte menneske i maven, som bare vokser og vokser, og som er en lille blanding af mig og Patrick,« skriver hun i indlægget.

Så nu kan den forhenværende Miss Paradise endelig nyde resten sin graviditet, før hun til januar kan bryste sig af titlen som mor.