22-årige Troels Sørensen, også kendt som 'Troels Trussetyv', er utrolig populær på Facebook med sine 58.557 følgere. Nu drømmer han om at komme med i Paradise Hotel - men der er et stort problem.

Troels Sørensens succes begyndte med en video på Facebook, hvor han lød som en abe. Det er to år siden, og nu har den unge mand fra Tønder næsten 60.000 følgere på sin Facebookside, hvor han lægger videoer og billeder op med udfordringer og jokes.

For nylig er han gået viralt igen, efter han den 22. juli lagde en video op, hvor han viser, at han har sendt en ansøgning til realityprogrammet Paradise Hotel, der bliver sendt på TV3 hvert år.

Men dagen efter trak han dog i land og skrev, at ansøgningen bare er for sjov. Derfor har BT spurgt ham, hvorfor han har ansøgt.

»Det var jo fordi, at jeg ville skrive til dem, at jeg var trussetyv. Jeg gjorde det ikke for at få likes. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville gå så viralt. Det var bare for sjov og for at se Paradises reaktion på det,« siger Troels Sørensen.

Selvom han fortæller, at det bare var for sjov, ville han faktisk gerne være med, hvis han fik chancen.

Men hans kæreste Rikke står lidt i vejen for hans drøm om at komme til Mexico og vinde op mod en halv million kroner. Som deltager i Paradise Hotel må man nemlig ikke have en kæreste.

Troels Sørensen og kæresten Rikke.
Troels Sørensen og kæresten Rikke. Foto: Troels Sørensen
Vis mere

»Hvis de vil have mig med, så vil jeg sige ja. Men jeg kunne ikke forestille mig at gå fra min kæreste. Det tænker jeg ikke, hun ville blive glad for. Måske kunne vi gå på pause, hvis det bare var pause, fordi jeg skulle være med i Paradise,« fortæller Troels Sørensen, der har været sammen med Rikke i 11 måneder.

57 procent af BTs læsere tror ikke, at Troels Sørensen ville kunne vinde Paradise Hotel 2018, men han er selv meget mere selvsikker.

»Jeg tænker, at jeg godt kunne vinde. Jeg kunne godt få nogle piger til at stå bag mig,« fortæller Troels Sørensen med henvisning til det ugentlige ritual 'parceremoni', hvor en deltager ryger ud af programmet, hvis det ikke lykkes vedkommende at få nogen af modsatte køn til at stå bag sig.

Troels Sørensen er også kendt under navnet 'Troels Trussetyv'. Det er et navn, han har fået af sine følgere på Facebook. Derfor regner han også med at score et par piger, hvis han skulle komme med i Paradise Hotel.

»Jeg ville flirte med pigerne. Men jeg kunne aldrig forestille mig at have sex på åben skærm - der går min grænse. Jeg ville give den gas til fest. Kysse, måske pille lidt. Men ikke sex,« siger Troels 'Trussetyv'.

TV3 starter optagelserne til femte sæson af Paradise Hotel på luksushotellet Milagro ved Stillehavskysten i Mexico.
TV3 starter optagelserne til femte sæson af Paradise Hotel på luksushotellet Milagro ved Stillehavskysten i Mexico. Foto: Bax Lindhardt (arkiv).
Vis mere

Der er især én pige, som Troels Sørensen gerne ville invitere med i den berømte Paradise-pool, hvor deltagere ofte har haft sex, uden at kameraet har kunnet opfange det hele.

»Hende Julie, hun ser bare godt ud,« siger han om den tidligere deltager Julie, der var med i 2016.

Mastiff, som står for at caste deltagerne, siger til BT, at de er meget glade for Troels Sørensens ansøgning.

»Det er kun dejligt, vi får ansøgninger. Det viser, at der stadig er interesse for programmet. Men et af kriterierne er, at man ikke er i et forhold,« siger producer Tina Kloch og tilføjer:

»Der er ikke decideret en speciel type, vi går efter.«

Troels Sørensen havde først ikke sendt et billede med, men det har han gjort nu. Her kan du læse hans ansøgning.