Panikken breder sig: Ingen udsigt til akutjob

22 kommuner har ingen akutjob - 15 har kun ét, og folk frygter, at de må gå fra hus og hjem

I Lemvig er det nemt at opgøre antallet af akutjob. Der er ingen.

Og panikken breder sig. Også i Struer, Jammerbugt, Hedensted, Rebild, Morsø, Skanderborg, Odder og Tønder kommuner må ledige kigge meget langt efter et akutjob. I 22 kommuner er der ikke opslået et eneste. I yderligere 15 kommuner - bl.a. Albertslund, Solrød, Ikast-Brande, Haderslev og Kerteminde - skal tusindvis af ledige slås om et enkelt akutjob. Især ledige i udkantskommunerne må kigge meget langt efter akutjob. Og dem i blå kedeldragt må kigge længst.

A-kasser rundt om i landet beretter nu om desperate medlemmer, der frygter, at de må gå fra hus og hjem. Det gælder f.eks. Frederikshavn, Viborg og Bornholm, viser en kortlægning, analysebureauet Kaas & Mulvad har lavet for Ugebrevet A4.

LÆS OGSÅ: A-kasser: Det ser meget deprimerende ud

På vej ud over kanten

Ufaglærte i Jammerbugt kan ikke bare sætte deres lid til, at de kan få et akutjob i en af nabokommunerne. I Hjørring og Frederikshavn er der kun fire i alt. I Aalborg er der opslået 17 akutjob - men mere end 1.000 ledige er på vej ud over dagpengekanten.

Nordjyske arbejdsløse skal slås om i alt 40 akutjob. 235 3F-medlemmer risikerer at falde ud af dagpengesystemet i løbet af de næste måneder, hvis der ikke dukker et job op.

- Det er klart, at bekymringen og resignationen stiger. Her bliver det ikke akutjob-pakken, der kommer til at redde de truede fra at falde ud af dagpengesystemet. Det vil være voldsomt naivt at tro, at akutjob løser problemerne for de mange. Der skal meget mere til, siger Jørgen Helleby, leder af 3Fs a-kasse i Frederikshavn.

Fortvivlelse på Bornholm

På Bornholm er det endnu værre.

- De ufaglærte her er fortvivlede. De har ikke nogen tro på hverken akutjob eller ordinært job, og nogle overvejer seriøst at flytte fra øen i håb om at finde job andre steder i landet. Men boligmarkedet er i krise, og så er det næsten håbløst at sælge hus for at flytte efter et job, der kan være svært at finde. Der ser ikke lyst ud, siger afdelingsformand for 3F på Bornholm, Jens Skovgaard, til A4.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08