Grufulde sager om seksuelt misbrug af børn hober sig op i udkantsdanmark. Særlig Nordjylland har været scene for en række rædselssager. Men pædofili er ikke isoleret til »nomadefamilier«; det er bare der, overgrebene bliver opdaget, siger eksperter.

Det har været en beskæmmende uge for alle, der beskæftiger sig med børns trivsel. Flere seksuelle overgreb i familier er opdaget, men selvom det oftest er sker i socialt belastede familier, betyder det ikke, at pæne familier går fri af pædofili og incest, skriver Berlingske. Her bliver det bare sjældent opdaget, lyder det fra Kuno Sørensen, psykolog hos Red Barnet.

- Familier, som opfører sig på en anderledes måde, isolerer sig selv og har problemer med at opretholde børnenes hverdag, de påkalder sig hurtigt en socialforvaltnings bekymring. De velstillede familier kan nemmere skjule incestproblemer, for de offentlige myndigheder har færre øjne rettet imod dem, siger han til Berlingske.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

De seneste sager har været centreret omkring Nordjylland. Således er det i denne uge kommet frem, at en 55-årig familiefar fra Skørping skal for retten for at have krænket ni børn og tvunget dem til at krænke hinanden, fra de var ganske små. Samtidig blev sigtelserne mod en 78-årig pap-oldefar i Brønderslev, der mistænkes for sexovergreb på sine betroede oldebørn, udvidet, og en 26-årig mor fra Nordjylland blev varetægtsfængslet for misbrug af egne børn, skriver Berlingske.

LÆS OGSÅ:

Voldsomt medieeksponerede sager fra Tønder, Esbjerg, Brønderslev, Mern og Mou har i de seneste ti år chokeret befolkningen og politikerne, og sagerne har givet et indtryk af, at pædofili og vold mod børn er et problem, som særligt florerer hos socialt belastede »nomadefamilier«, der flytter mellem billige, faldefærdige boliger i landets udkantskommuner. Men det er en myte, siger bl.a. politiet i Nordjylland, som lige nu håndterer de tre ovennævnte sager:

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

- Det beror på en tilfældighed, at de falder sammen tidsmæssigt. Vi er en stor kreds, og fordeler vi sagerne på kommuner, er de heldigvis utroligt sjældne. Ser vi på vores statistik, kan vi ikke konkludere, at vi har flere sager, fordi vi er udkantsdanmark, eller at vores mere socialt belastede borgere er mere pædofile, siger chefpolitiinspektør Claus Hilborg til Berlingske.