Syg. Forskruet. Klam og det, der er værre. Sådan skriver brugerne på Facebook om 66-årige Erling, der er pædofil. Han har været sammen med over ti børn, 6-7 af dem i Danmark. Han er ikke blevet straffet for det på nær 30 dage i fængsel for nøgenbilleder.

Mange af de Facebook-kommentarer, der er kommet som reaktion på BTs artikel om Erling, går på, at han burde anmeldes med det samme, og at medierne bør ophæve deres kildebeskyttelse.

»Kun en meget syg person kan komme med sådanne udtalelser,« skriver en mand på Facebook.

Erling trådte i et interview med Radio 24/7 frem og fortalte, at han var pædofil, og at han mente, at det blot var en seksualitet ligesom alle andre.

Radio 24/7 kom i forbindelse med ham, da han kontaktede den tidligere formand for Børneråddet Lisbeth Zornig Andersen. Hun beskrev sin bevæggrund for mødet således:

»Alle de pædofile, jeg har mødt, har angret og er skamfulde og kede af det, de har gjort. De forstår ikke de lyster, de har, og vil rigtig gerne komme af med dem. Erling er den første, jeg har mødt, der ikke har det sådan,« fortæller Lisbeth Zornig Andersen.

Erling fortæller bl.a. i radioindslaget, at han af og til har besøg af naboens børn, der kommer og leger med hans kat. Han er dog ikke interesseret i dem. De er for unge. Erlings præferencer ligger hos drengebørn i alderen 10-12 år. Erling fortæller også, at de børn, han har været sammen med, altid er kommet tilbage til ham. Derfor mener han ikke, at det er overgreb.

»Jeg kan fortælle, at en dreng sagde, at det var bedre end tivoli. Han fik den suttet af. Han var ikke mere end 10-11 år. Og så sagde han med påtaget læspende stemme 'Nu vil jeg have slik'. Men det var altså ikke noget fra slikposen, han snakkede om,« siger Erling i interviewet.

En bruger skriver på Facebook:

»Nej nej nej, hvor er det bare en forskruet måde at se verden på. 'Hvis de ikke ville det, var de nok løbet væk' - børn forstår sgu da ikke, hvad der foregår, og er da slet ikke i stand til at tage stilling til seksuelle situationer i en alder af 10. Det er 100 % overgreb, og føj hvor er det klamt. Ad!«

En anden skriver:

»Jamen hvor er han syg at høre på den mand!  Jeg har ingen ord altså!«

Erling siger også, at det ikke er alle børn, som han føler sig tiltrukket af, og nævner flere gange i interviewet, at børnene selv har haft lyst til det.

»Der kan aldrig være tale om overgreb, når de indgår i et frivilligt forhold gang efter gang efter gang. Så ville de da løbe skrigene bort og aldrig komme igen,« siger Erling og understreger, at selvom han godt ved, at der forekommer overgreb på børn, så vil han vove at påstå, at han aldrig har begået nogen.