KØB PLUS!

På sporet af den første familien Jensen

Forskere har fundet det hidtil ældste sikre spor af mennesker i Danmark. Det er omkring 14.000 år gammelt og stammer fra en periode, hvor landet var ved at slippe ud af istidens sidste greb.

En bunke knogler og gevirer fra rensdyr fundet i et mosehul i Sønderjylland gør det nødvendigt at slette og tilføje en smule i den lange historie om det danske folk, skriver Berlingske.

Resterne blev udgravet i mosehullet ved sønderjyske Slotseng i 2001, og ifølge nye kulstof 14-analyser foretaget af forskere fra Nationalmuseet vidner de om, hvornår de allerførste mennesker fandt vej til Danmark.

Ifølge prøverne er resterne omkring 14.000 år gamle, og da der også er tegn på, at de er blevet bearbejdet, er de dermed de hidtil ældste, kendte spor af mennesker i Danmark.

Ifølge en af forskerne bag analyserne, museumsinspektør Morten Fischer Mortensen, er der også enkelte andre spor af mennesker i Danmark fra den såkaldte Bølling-periode. Men de er formentlig knap så gamle. Det ældste, kendte fysiske spor af mennesker herhjemme er kraniet fra den godt 10.500 år gamle Koelbjergkvinde fra Fyn.

- Vores analyser fortæller os noget om, hvordan de første mennesker kom hertil, siger Morten Fischer Mortensen, der sammen med kollegaer arbejder på en bog om fundene fra Slotseng.

Museumsinspektøren vurderer, at Danmark har været befolket lige siden bortset fra en periode kaldet yngre dryas på cirka 1.000 år efter Bølling-perioden, hvor der var for koldt.

Forskerne kan på baggrund af gevirernes form og størrelse også konstatere, at de omkring 12 rensdyr, der blev fundet i mosehullet, blev dræbt i efteråret. Det får dem til at gætte på, at dyrene kan være blevet slået ihjel af strejfende jægere en novemberdag 12121 f.Kr. eller deromkring. Kulstof 14-analyserne er nemlig ikke helt præcise. Men ifølge forskerne er dyrene med 95 procents sikkerhed lagt i det sønderjyske mosehul mellem 12278 f.Kr. og 11964 f.Kr.

Jægerne kom til Sønderjylland fra Tyskland og Hamborgkulturen, der bestod af jægere-samlere. De rejste rundt på jagt efter byttedyr i et nordeuropæisk landskab, der dengang var ved at slippe ud af den sidste istids greb. Landskabet har ifølge Morten Fischer Mortensen mindet om nutidens norske højfjeld, dog uden bjerge, og de sønderjyske jægere kan have været specialister i at jage rensdyr.

Efter at have nedlagt, flået og slagtet de 12 dyr, har jægerne forarbejdet knoglerne og gevirerne til en slags harpunspidser. Der er tydelige tegn på menneskers værk på de rester, der af jægerne er blevet smidt i mosehullet ved Slotseng.

Jægerne var måske ikke de allerførste mennesker i Danmark. Men de var blandt de første. Få århundreder inden var det ifølge museumsinspektøren stadig så koldt efter den senglaciale periode i Weischel-istiden, at byttedyr og dermed mennesker ikke fandt vej til landet.

Før istiden, der dækkede Danmark med is indtil for cirka 20.000 år siden, var der helt sikkert ikke moderne mennesker i landet. Men der kan sagtens have været andre mennesker, neandertalere. De levede i Europa, længe før de moderne mennesker kom til kontinentet fra Afrika for omkring 40.000 år siden. Neandertalerne kan have slået et smut forbi Danmark før eller undervejs i kortere, mindre kølige perioder i istiden.

Men der er ikke fundet sikre spor efter neandertalere i Danmark, sådan som der er i Nordtyskland. Der er dog tidligere gjort fund af marvspaltede knogler ved jyske Hollerup, der er blevet tolket som tegn på de forlængst uddøde fortidsmennesker. Men fundene bliver ikke længere betragtet som deres værk. I stedet er det tidens tand, der har gnavet i knoglerne.

Overlæge og ekspert i menneskets udvikling, Peter K.A. Jensen fra Aarhus Universitetshospital, mener, at Nationalmuseets analyser bekræfter og dokumenterer hidtidige antagelser om, at de første mennesker kom til Danmark for omkring 14.000 år siden.

Men det er ikke det samme, som at de er direkte forfædre til moderne danskere som Berlingskes læsere og andet godtfolk, understreger han.

Der er dog ingen tvivl om, at frøet til det danske folks træ blev lagt og begyndte at spire på den tid. Ifølge genetiske undersøgelser er der spor af nordeuropæiske jægere-samlere i nutidens skandinaver. Men der er også spor af de første bønder, der fandt vej til Danmark for cirka 6.000 år siden i forbindelse med bondestenalderen, eller yngre stenalder, efter at landbruget var opstået i Mellemøsten cirka 5.000 år tidligere.

- Vi ser ud til at være en blanding. Der er genetiske markører fra jægere-samlere i os, og der er bondemarkører i os. Men vi er overvejende efterkommere efter jægere-samlere, forklarer Peter K.A. Jensen:

- Man kan sige, at jo længere nordpå, man kommer, desto mindre spor er der af bønderne fra syd. I Irland er der f.eks. områder, hvor indbyggerne stort set kun har spor af jægere-samlere i sig.