Jim Pedersen, tidligere topchef i det skandaleramte olieselskab OW Bunker, er død.

Det bekræftede hans advokat, John Korsø Jensen, mandag over for Finans.

Advokaten sagde til Finans, at Jim Pedersen, der blev 57 år, døde efter længere tids sygdom.

Han boede i Hals i Nordjylland og efterlader sig to børn og en samlever.

Her ses OW Bunkers tidligere direktør, Jim Pedersen.
Her ses OW Bunkers tidligere direktør, Jim Pedersen. Foto: Kasper Palsnov
Vis mere

Jim Pedersen var blandt de sigtede i skandalesagen om OW Bunker.

Han stod bag den succesrige børsnotering af selskabet i foråret 2014, hvor OW Bunker gik på børsen med en værdi på fem milliarder kroner.

Men allerede et halvt år efter fik investorerne et chok, da selskabet gik konkurs i en af de største danske erhvervsskandaler i nyere tid.

/ritzau/