Hvis Se og Hør har overvåget Lars Løkke Rasmussens kontoaktivitet i hans tid som statsminister, kan det blive en skærpende omstændighed i en eventuel straffesag, vurderer en jurist.
Det kan få konsekvenser for Se og Hør, hvis det viser sig, at ugebladet har overvåget Lars Løkke Rasmussens (V) kreditkort, mens han var statsminister.
Sten Bønsing, ekspert i strafferet og lektor ved Aalborg Universitet, slår fast, at den ulovlige overvågning er en overtrædelse af straffeloven og persondataloven uanset hvem, der er blevet overvåget. Men hvis overvågningen er foregået i Løkkes statsministerperiode, kan det være en skærpende omstændighed, vurderer han.
»Det kommer an på, hvilke oplysninger, de (Se og Hør, red.) er kommet frem til. Hvis de har fået indblik i særligt fortrolige forhandlinger eller forhandlingsmiljøer, eller at de har kunnet opsnappe, at han har været til et særligt møde i eksempelvis NATO eller EU-regi, så kan det være skærpende,« forklarer Sten Bønsing.
BT skriver mandag, at Se og Hør i flere år betalte en IT-ekspert fra Nets for at få adgang til de kendte og kongeliges kontooplysninger. Via transaktioner kunne ugebladet skrive historier om de kendtes gøren og laden ned til mindste detalje.
Lars Løkke Rasmussen var sammen prins Henrik, komikeren Casper Christensen og modellen Oliver Bjerrehuus blandt de kendte danskere, som blev overvåget, skriver BT.
Avisen fortæller, at den ulovlige praksis stod på i mindst fire år fra 2008 til 2012. Fra 2009 til 2011 var Løkke landets statsminister, og den påståede overvågning kan derfor have stået på i den periode.
Hvis det er tilfældet, er det ikke i sig selv en skærpende omstændighed, at Løkke var statsminister. Det afhænger helt af, hvilke oplysninger Se og Hør måtte have fået om ham, vurderer Sten Bønsing.
»Det giver sig selv, at der er flere muligheder for at udlede særligt fortrolige oplysninger, når det er statsministeren. Det, at jeg har været på en bestemt cafe eller i Hamborg eller lignende, er ikke i sig selv voldsomt fortroligt som udgangspunkt. Men hvis statsministeren er et bestemt sted, kan det være noget, som skal holdes fortroligt, og så kan det blive en meget fortrolig oplysning,« forklarer han.
Juraeksperten ønsker ikke at komme med et bud på, hvilken straf de implicerede risikerer. Det er en sag uden fortilfælde i Danmark, derfor er det svært at give et klart svar på uden kendskab til flere detaljer, uddyber Sten Bønsing.
Straffeloven slår dog fast, at den, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding kan straffes med fængsel i op til to år.
I Venstre kalder medieordfører Ellen Trane Nørby (V) sagen »fuldstændig uacceptabel«. Hun vil have justitsministeren Karen Hækkerup (S) ind i sagen.
»Jeg har bedt Justitsministeren om at undersøge sagen til bunds og sikre, at både Justitsministeriet og Politiet laver en grundig undersøgelse af sagen. Vi skal ikke kun have fuldt overblik over, hvad der er foregået, og have de involverede personer stillet til ansvar for deres handlinger, hvis det viser sig, at historien er rigtig,« siger Ellen Trane Nørby i en skriftlig kommentar
