Der er samlet set 1 procent færre kvote 2-ansøgere i år sammenlignet med sidste år.

København. Endnu engang er ingeniørstudiet en af de mest populære videregående uddannelser blandt dette års kvote 2-ansøgere.

Det fremgår af endelige opgørelse over de mere end 56.000 ansøgere, der har søgt ind via kvote 2.

Her kan du få et overblik over dette års kvote 2-ansøgninger til videregående uddannelser.

* Der er samlet set 1 procent færre kvote 2-ansøgere end i år 2016.

* Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne oplever tilbagegang i antallet af ansøgninger på henholdsvis 3 og 2 procent.

* Universitetsuddannelserne har fået lige så mange ansøgninger via kvote 2 som sidste år.

* Antallet af ansøgninger til civilingeniørstudiet er 14 procent højere end sidste år.

* Antallet af ansøgninger til diplomingeniørstudiet er 14 procent højere end sidste år.

* Antallet af ansøgninger til uddannelsen som designer er faldet med 38 procent i forhold til sidste år.

* Antallet af ansøgninger til teologi er faldet med 23 procent i forhold til sidste år.

Kilder: Den Koordinerede Tilmelding, Uddannelses- og Forskningsministeriet.

/ritzau/