Blinkende blitzlys, rød løber, dyre biler og fine ordener. Rammerne var i den grad sat, da dronning Magrethe traditionen tro holdt sit årlige nytårstaffel søndag aften med regeringen, landets øverste embedsmænd og Hoffets ledelse på gæstelisten.

Dronningens nytåstaffel på Amalienborg er formentlig en af de mest prestigefyldte fester, man overhovedet kan komme til i det danske land, og det bar tøjvalget i den grad også præg af. Herrerne mødte op i fine uniformer, mens kvinderne var iklædt specialdesignede gallakjoler fra dygtige designere.

Men selv om kjolerne blev båret med de bedste intentioner, så modtager flere af de kvindelige gæster her dagen derpå en hård medfart fra skuespillerinden Kirsten Norholt, der i et Facebook-opslag undrer sig over, at de kvindelige politikere ikke var i stand til at bære deres kjoler pænere, end de gjorde søndag aften.

»Skal jeg måske søge om at blive holdningscoach for de damer politikere? Når man nu betaler 15-20.000,- for en pragtfuld kjole, bør man eddermame osse kunne føre sig i den! Samtlige damer til vor Dronnings aften, gik som bovlamme køer, slaskede sig vej fra bil til fin sal, uden antydning af gracie, ynde, erotik eller stamina,« indleder hun, inden hun sender en bredside af sted mod ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde (V).

»Sophie, man har IKKE trusser på under en corsagekjole, slet, slet ikke trusser, der skærer een over, så man kommer til at tænke på en rullepølse?!«

Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Minister for offentlig innovation Sophie Løhde. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017)
Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Minister for offentlig innovation Sophie Løhde. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017) Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Kirsten Norholt, der er uddannet skuespiller fra Odense Teater og har medvirket i blandt andet Olsen Banden og Anja og Viktor, opfordrer efterfølgende de danske politikere til at rette deres sammenfaldne rygge og være bevidste om skulderbladene. Det skal nemlig ind mod midten, lyder det.

»Jeres mange tusinde kroner til kjoler er spildt, for I kan ikke bære dem, blonder, taft eller silke, nej. Og: man samler sit slæb, når man bevæger sig op og ned ad trapper, medmindre man er Mary og Dronningen, for DE kan, de VED hvordan, men I andre...ak og ve, tilbage til jeres skidne kontorer og jeans og grimme trøjer,« lyder det fra Kirsten Norholt, der ikke er vendt tilbage på BT's henvendelser for at få en uddybende kommentar.

Ifølge skuespillerinden fortjener de fine kjoler søndag aften en langt mere elegant skæbne.

Den kritik er designer Jesper Høvring imidlertid ikke enig i. I en kommentar til Kirsten Norholt skriver han, kritikken er noget hård og forklarer over for BT, at mange af de kvindelige gæster i går ikke er vant til at gå i sådanne kjoler.

»Det er ikke en let sag at gå rundt med slæb og lang kjole. I det øjeblik du træder ud af ministerbilen, står der 60 pressefolk og tager billeder, og for mange af de kvindelige gæster i går var det altså første gang, de optrådte i sådan et forum. Jeg synes, de have en rigtig flot holdning,« siger han.

Ifølge Jesper Høvring, der står bag enkelte af søndagens kjoler, kræver det en del øvelse at stige ud af bilen elegant, og så er det trods alt vigtigere, at de fokuserer på at styre landet, mener han. Samtidig finder han også Kirsten Norholts kritik af Sophie Løhdes undertøj uberettiget.

»Man plejer at have usynlige trusser på, men jeg synes nu ikke, at de gjorde det store væsen af sig.«

Kirsten Norholts opslag har i skrivende stund modtaget knap 200 former for interaktioner, mens mere end 50 personer har valgt at kommentere opslaget, hvor der lader til at være enighed med Kirsten Norholt langt hen ad vejen.

Sophie Løhde ønsker ikke at kommentere sagen overfor BT.

Herunder kan du se nogen af de kjoler, som kvinderne mødte op i søndag aften.

Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Fra venstre: Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs, Minister for offentlig innovation Sophie Løhde og Sundhedsminister Ellen Trane Nørby. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017)
Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Fra venstre: Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs, Minister for offentlig innovation Sophie Løhde og Sundhedsminister Ellen Trane Nørby. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017) Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Minister for offentlig innovation Sophie Løhde. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017)
Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Minister for offentlig innovation Sophie Løhde. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017) Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Børne- og socialminister Mai Mercado. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017)
Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Børne- og socialminister Mai Mercado. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017) Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017)
Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017) Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg
Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Undervisningsminister Merete Riisager
Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Undervisningsminister Merete Riisager Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Kulturminister og kirkeminister Mette Bock
Nytårstaffel på Amalienborg d. 1. januar 2017. Kulturminister og kirkeminister Mette Bock Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere