Det kan være svært at holde koncentrationen i timerne, hvis man er elev på et dansk gymnasium. Fingrene kan lynhurtigt pile over tastaturet på computeren og åbne for Facebook. Tissetrangen kan melde sig med forbløffende korte mellemrum, og det kan være svært at huske at medbringe sine bøger.
Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, oplever, at gymnasieelever mangler motivation til at gå i skole. Hun efterlyser nu, at man bliver bedre til at sortere i de elever, der ender på gymnasiet. Motivationen skal være i top, ellers skal de finde en anden uddannelse.
Dermed blander hun sig i debatten om nutidens gymnasieelever, der mandag begyndte med et læserbrev i Berlingske. Her revsede 17-årige Victor A. Lantau, der går i 2.g på Niels Steensens Gymnasium i København, sine medstuderende. Dovne og ugidelige elever stjæler læringstid fra dem, der gerne vil, og nogle elever burde slet ikke gå i gymnasiet, lød budskabet.
Og selvom Annette Nordstrøm Hansen ikke mener, at de danske gymnasieelever generelt er blevet mere dovne, kan hun genkende billedet af en gruppe elever, der ikke har motivation til at levere, hvad der kræves.
Læs også:
»Det skal være helt klart for de unge, at man skal være fagligt dygtig, og at det er en meget boglig uddannelse. De skal være villige til at yde en indsats,« siger Annette Nordstrøm Hansen.
En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut fastslog i foråret, at ’mens nogle elever virker motiverede og engagerede i undervisningen, forholder andre elever sig enten mere passivt eller engagerer sig i aktiviteter, der ikke relaterer sig til undervisningen.
Undersøgelsen viste desuden, at der var store spænd i elevernes faglige niveau, ambitioner, motivation og lyst til at bidrage til undervisningen.
Annette Nordstrøm Hansen har selv været gymnasielærer i 30 år og kan se en udvikling hos eleverne.
»Vi har fået en større gruppe af unge, hvor det kniber med motivationen. De når ikke at få lavet lektier, har et større fravær og mangler engagement i timerne. De kommer til at ødelægge det for sig selv og for kammeraterne i klassen,« siger Annette Nordstrøm Hansen.
For mens størstedelen af eleverne i gymnasiet klarer sig godt, superstudenter udklækkes på stribe og mange succeshistorier om mønsterbrydere dukker op, er der uegnede elever at finde på skolebænken.
»Det er bestemt et problem, som vi skal have håndteret bedre,« siger lærerformanden.
Læs også:
Ifølge Annette Nordstrøm Hansen er gymnasieelever ikke blevet frækkere, men har en ungdomskultur, der er ’mindre autoritetstro’ end tidligere. Derfor er klasserumsledelse kommet højt på lærernes dagsorden.
»Det er da et problem, at elever nogle gange er optaget af andre ting end undervisningen. Derfor er det vigtigt, at læreren kommer på banen og er klasserumslederen,« siger hun.
Der bliver løbende taget fat i de elever, der ikke lever op til forventningerne, forklarer lærerformanden. Hun oplever desuden, at konsekvenserne er blevet skærpet i løbet af de seneste år, og at mange lærere tager efteruddannelse for netop at kunne håndtere at lede en klasse.
Læs også:
På Christiansborg skal politikerne snart forhandle et adgangsgivende karakterkrav på plads til landets gymnasier. Socialdemokraterne har tidligere ytret ønske om karakteren 02 i dansk og matematik som adgangsbillet, mens de blå partier har talt varmt for et højere krav på enten 4 eller 7.
Men karakteren alene er ikke nok til at vurdere en gymnasieklar elev, advarer Annette Nordstrøm Hansen.
»Der kommer for mange umotiverede elever i gymnasiet, men man skal ikke lave karaktermord ved at fastsætte en grænse. Man skal kigge på eleven som en helhed – både med karakterer og motivation,« siger hun.
For en elev med gode karakterer kan sagtens være umotiveret og omvendt. En god uddannelsesvejledning i folkeskolen og en personlig vurdering er i stedet vejen frem lyder det fra Annette Nordstrøm Hansen.
