Ole Stephensen om sultedød, voldelige lærere og den store gevinst.
Det lykkedes for mig at vinde i Lotto ... da jeg forleden var sammen med Jarlen (Jarl Friis-Mikkelsen, red) i Aalborg, fordi vi skulle medvirke i Bent Fabricius’ 90 års show (som sendes i aften på TV2, red). Vi var inde i en kiosk for at købe cigaretter, og der købte vi hver sit skrabelod, som vi kunne skrabe på, mens vi ventede på maden på en restaurant. Mit lod gav en gevinst på 10 kr. Jarlens gav hele 1000 kr. Men nu var det jo faktisk mig, der havde betalt de skrabelodder, og jeg havde gudskelov sagt, at hvis en af os vinder rigtig mange penge, deler vi. Han stak mig de 500 kr. Det er den allerstørste gevinst, jeg har fået, og det lukkede et hul - det betalte middagen.
Det gode ved at være mig er ... at jeg har en god familie, gode omgivelser inklusive hundene. Det mener jeg er afgørende for et godt liv, og om man kan være sig selv.
Det dårlige ved at være mig er til gengæld ... ikke mange ting. Der kan nogle gange være lidt for langt mellem jobbene, og det kan betyde ustabilitet. Men det er sagt med et glimt i øjet, for jeg kunne ikke tænke mig det anderledes. Jeg er jo selvstændig og laver reklamer, programmer til dk4, undervisning og driver vores butik. Man skal holde mange skibe sejlende i søen.
Jeg blev jaloux, da ... jeg var i teenageårene, Jeg kan tydeligt huske den fornemmelse af at være jaloux og ked af det på grund af et forhold. Men det er ikke fulgt med mig, jeg er ikke familiær med følelsen. Det er vigtigt, at ens selvværd er på et niveau, hvor jeg tænker: Min kone kan kigge på lige hvem hun vil, for ingen kan slå mig. Det er godt at bilde sig selv ind.
Ondskab er ... at udnytte sin position til at gøre livet surt for andre mennesker eller ruinere andre mennesker, hvis det er en bevidst handling. At være ond er vel nærmest en diagnose. Man ser meget ondskab i religion. Enhver form fanatisme er i sin basis ond.
Det mest modbydelige øjeblik i mit liv var, da ... jeg i programmet Eleva2ren besøgte Somalia, da der var hungerkatastrofe. Vi besøgte et område med en flod igennem, hvor der på den ene side var et meget velfungerende samfund, og på den anden side lå folk og døde af sult. Indslaget handlede om, hvor svært det var at få nødhjælpen frem. Det viste sig at være fordi, der var to forskellige stammer i området. Vi spurgte: ’Hvorfor hjælper I ikke dem på den anden side af floden?’ De sagde: ’Jamen, det er en anden stamme, det rager ikke os.’ Det var en modbydelig oplevelse. Vi så mange døde mennesker. Folk, der dør af sult, fylder ikke meget.
Det kommer til at gå galt, hvis ikke jeg ... skaffer en gummibåd og sætter fortøjningspæle op foran mit hus, når nu jeg ved, vandet kommer til at stige dramatisk i løbet af nogle få år. Vi bor ret højt i Vangede, måske vi får strandgrund?
Det kan være belastende, at kvinder har det med at ... huske. De har en tendens til at huske de uheldige ting, man er kommet til at sige i tidens løb. Det har de tilfælles med elefanter af både han- og hunkøn.
En gruppe mennesker, der burde have buksevand, er ... hovedparten af mine tidligere skolelærere, fra tresserne. Da var det ikke så muntert, som det er i dag, hvor det måske er lidt for muntert. Lærerne forsøgte at gøre livet så ubehageligt som muligt for mange elever. På min skole glemte de, at revselsesretten blev afskaffet. De vidste ikke, at det var forbudt at slå børn. Først fem-seks år efter det var lovfæstet, blev det indført. I praksis rev de i nakkehårene eller slog med linealer og pegepinde. Og nøglebundterne kunne flyve gennem luften efter eleverne. Mine fingre fik med linealen, men jeg var vel heller ikke et artigt barn. Jeg gjorde mig fortjent til straffen, fordi jeg brugte min ytringsfrihed, jeg sagde, hvad jeg mente. Jeg gik på Kongevejens Skole i Virum, som i dag er en fremragende skole, hvor mange af mine nevøer og niecer går.
Jeg var så fattig, at jeg ... som alle andre studerende skulle spise endeløse rækker af torskerognsmadder, varm, lun eller kold, og med tuberemoulade. Det er nok det nærmeste, jeg kommer at være fattig, men vi danskere er jo så heldige at tilhøre den promille af verdens befolkning, som har det som blommen i et æg.
Mit livs største fejltagelse var ... at jeg blev så høj. Det betød jo, at min drengedrøm om at blive F-16 pilot, var umulig. De kunne ikke lukke låget. Da jeg passerede 184 cm, måtte jeg glemme det.
Det værste måltid, jeg har spist, var ... i 70erne på en officiel tur til Madrid, fordi den spanske konge Juan Carlos og hans hustru skulle besøge Danmark. Jeg blev inviteret på frokost overfor parlamentet. Og ind kom en tallerken med et låg, og nedenunder var der åleyngel, der var vendt på en pande med en smule persille og hvidløg. Der var ikke engang brød til. Der lå måske 500 eller 1.000 glasål. Et måltid, jeg aldrig glemmer. Jeg lukkede øjnene, og sagde til mig selv: ’Det er spaghetti,’ og slugte det hele. Det rumlede i maven hele flyveturen hjem.
Min afsked med TV2s morgen tv var ... lidt som et ’ryk til start uden at få 200 kr.’ Hvis man har lullet sig ind i, at det, man laver, skal vare hele livet, tager man fejl. Jeg måtte tilbage til den måde, jeg tænkte, da jeg var 25. Og det er ikke dumt. Dengang sagde jeg mit faste arbejde op, fordi jeg gerne ville bestemme selv, og alt, hvad jeg siden har lavet, udsprang af det. Ellers ville de mange ting ikke være sket.
Jeg fatter ikke, hvorfor ... det er nødvendigt at have så mange politiske partier i et land, hvor vi principielt set er enige om langt det meste. Historien viser, det er så relativt lidt, vi kan bestemme, meget er fastlagt i forvejen. Alle synes, der skal være et ordentligt sundhedssystem og beskyttelse af de svageste. Midten i dansk politik er meget bred. Jeg vil citere Thomas Nielsen, der sagde de bevingede ord: ’Vi har sejret ad helvede til godt.’ Det socialdemokratiske projekt var lykkedes, man havde fået meget mere lighed, end Karl Marx havde drømt om.
Det var pinligt, da ... jeg på morgen-tv havde glemt at slukke min mobiltelefon, som ringede midt i udsendelsen. Jeg gjorde ellers altid de medvirkende opmærksom på, at de skulle slukke den, og troede ikke, at det var min egen telefon, der ringede.
Jeg er misundelig på ... alle dem, der vinder mange penge i lotto, som jeg også beskriver i den bog, jeg har skrevet om det. Jeg under gerne lottomillionærerne deres penge, jeg ville bare ønske det var mig selv.
Jeg hævner mig ... ved at droppe bekendtskaber, når det har vist sig, at mennesker, jeg har arbejdet sammen med, gjorde nogle ting, jeg ikke syntes var i orden. Ikke for at være fej, men jeg har ikke hævngenet i mig.
