Der er langt fra en lun, københavnsk café til det helvede af sne, is, død og ødelæggelse, der udfoldede sig i Himalaya i weekenden. Ikke desto mindre var det den kontrast, der ventede danske Ole Mose Nielsen på bjerget Manaslu.
Dagen før afrejsen til det livsfarlige bjerg fortalte han BT om sit ufattelige projekt, hvor turen til toppen af verdens ottende højeste bjerg blot er en del af træningen.
Dengang vidste han ikke, at det ville bringe ham ansigt til ansigt med det mest dødelige sneskred i Himalayas bjergbestiger-historie.
- Jeg tænker ikke over faren, det har jeg besluttet mig for at lade være med, forklarede han midt imellem cafébordene.
Få dage senere blev faren fysisk, da tonsvis af sne fejede igennem Camp III, tæt på toppen af bjerget. Med sig tog snemasserne mindst otte menneskeliv og sårede 15 andre. Tre savnes stadig, men eftersøgningen er indstillet.
Ole Mose Nielsen gik derfra med en forstuvet finger. Hans gruppe overlevede sneskredet, fordi de havde slået lejr bag en bred kløft, der opslugte det meste af sneen.
- Den fangede meget af sneen, og det kunne have været meget værre. Hvis vi ikke havde ligget bag den iskappe, så havde jeg nok ikke været her i dag, sagde han tidligere på ugen.
Ole Mose Nielsen, 32-årig it-mand og far til femårige Natalie, vil først svømme over Gibraltarstrædet, dernæst løbe syv maratonløb på syv kontinenter i løbet af syv dage, cykle 1260 km på den kinesiske mur samt kronen på værket: Bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest.
Manaslu et delmål
På cafeen før afrejsen forklarede han, at turen til Manaslu netop skulle forbedre hans chancer for at overleve turen til verdens tag. Ironisk nok var træningsturen tæt på at koste ham livet.
- En ekspeditionsleder til Everest fortalte mig, at jeg ville fordoble mine chancer for at nå toppen og halvere min risiko for at dø, hvis jeg tog bare et enkelt bjerg på otte km først. Det er et argument, der slår hårdt. Derfor tager jeg til Manaslu i morgen, lød det.
Før afrejsen vidste han godt, at de mægtige bjerge kunne sætte en stopper for det usædvanlige projekt.
- Jeg ved godt, at vi kan være uheldige, at der kommer en lavine. Det er der måske ikke så meget at gøre ved. Jeg er med på, at det indebærer en fare. Jeg har overvejet det grundigt og taget min beslutning, sagde han.
- Nogle siger, at der er 10 pct. af dem, der når toppen af Everest, der dør. Andre siger, det er fire pct. Faktum er, at det er en statistik. Det gør en forskel, om man er 60 eller 30 år ,og hvilken form man er i, fortalte eventyreren, der trænede til mødet med Manaslu med sin femårige datter i rygsækken.
Svært at træne i bjerge
- Det er svært at træne i bjerge i Danmark. Men datteren blev sat i rygsækken med en iPad. Hun så
Shrek, mens jeg travede op og ned afdbakker i skoven. Det var rigtig hyggeligt.
Ifølge køreplanen går Ole Mose Nielsen for alvor i gang med sit projekt til februar næste år, hvor han hopper i Gibraltarstrædets 16 grader varme vand. Fire måneder senere er det fuldført, når han kommer ned fra toppen af Everest.
- Udfordringen er betragteligt større, end jeg havde regnet med. Det er der ingen tvivl om. Både den fysiske del, men også planlægningen. Det er heller ikke just billigt.
Den danske eventyrer regner med, at projektet koster ham 700.000 kroner.
- Det er ikke rekorderne, der er vigtigt for mig. Det er heller ikke sikkert, at det er det vildeste, der er lavet. Men det betyder noget for mig, at det er unikt. Der er ikke nogen, der har gjort det før, forklarede han på cafeen.
Kort efter kom lavinen. Men den danske eventyrer fortsætter.
