I sag om vildledning af Folketinget

Officer: Fangetal var kendt af forsvarstoppen

Dansk forsvarschef: Vi brød krigsreglernE

Danske soldater tog mere end dobbelt så mange fanger i Irak, som forsvaret tidligere har oplyst. Mindst 500 irakere blev tilbageholdt af danskerne i Irak fra 2003 og frem, skriver Politiken. Tallene fremgår af et brev fra forsvarschef Knud Bartels til forsvarsminister Nick Hækkerup (S). (Foto: Søren Bidstrup) Se stort billede

I den øverste top hos forsvaret har man også været bekendt med, at antallet af fanger var langt højere end det, der blev præsenteret for Folketinget i april 2007.

Det er ikke bare chefen for Hæren Operative Kommando (HOK), der vidste besked om det rigtige antal irakiske fanger, som danskerne havde taget. En officer i forsvarets øverste ledelse fortæller til Politiken, at Forsvarskommandoen fra 2007 var orienteret om, at de 198, som Folketinget fik at vide, var langt fra korrekt.

Og det også selv om den daværende forsvarsminister Søren Gades (V) svar til Folketinget i april 2007 om de 198 fanger blev gentaget ved 13 andre lejligheder for landspolitikerne frem til december 2010. Først i december 2011 kom en redegørelse fra forsvarschef Knud Bartels, som afslørede, at det hidtidige tal var manipuleret.

LÆS OGSÅ: Dansk hærchef løj om krigsfanger

- Tallet 500 var lige så nyt for mig som for andre, men det er rigtigt, at vi i 2007 var klar over, at der var stor variation i tallene. Variationen gik dog ikke fra 200 til 500, som jeg erindrer det, siger generalmajor Henrik Røboe Dam til Politiken.

HAR DU TILLID TIL FORSVARET? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Han er i dag chef for Flyvetaktisk Kommando, men i 2007 sad han i Forsvarskommandoens operationsstab og var bindeleddet mellem Forsvarsministeriet og HOK, når spørgsmål i Folketinget skulle besvares.

Omvendt har daværende forsvarschef Jesper Helsø ikke nogen erindring om fangetallet på det tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Folk vil huske denne løgn

Politiken har tidligere beskrevet, at et hidtil hemmeligholdt notat afslører, at HOKs daværende chef, Poul Kiærskov, gav ordre til at slette tallet 500 fra et udkast til svar til Folketinget i april 2007. I stedet blev tallet erstattet med 198, da det stemte overens med hærens tidligere oplysninger.

Henrik Røboe Dam afviser dog, at han bad Poul Kiærskov om at skrive det lavere tal til Folketinget.

- Jeg har ikke bedt om et konkret tal, men jeg har ikke yderligere kommentarer, for nu skal det her jo belyses, siger generalmajoren til Politiken og henviser til, at regeringen er på vej med en kommission om Irakkrigen.

Hvad synes du om sagen? Er det en skandale, hvis også Forsvarskommandoen var orienteret om, at de 198, som Folketinget fik at vide, langt fra var korrekt?

Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.

Læs også

Your comment
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Kommentarer

Hmm

Af: Morten laustsen, Torsdag den 9. februar 2012, 14:19

Politik politik politik, fordi ingen politikere har nosser til at give de nødvendige ordre, så vi kan løse vores opgaver.... Som jeg ser det kan man se INTOPS som en bil hvor der sidder en politiker i, han/hun vil gerne fra a til b, men tør ikke at sætte bilen i gear!!?
Håber i forstod pointen :)

..

Af: steffan, Torsdag den 9. februar 2012, 10:35

Fordi ingen af de 500 var fjendtlige soldater men civile..

måske ikke soldater

Af: kevin, Torsdag den 9. februar 2012, 11:59

Måske de ikke var soldater men civil. men det ændre ikke på at de er blevet tilbage holdt fodi man har mistanke om at de har foretaget sig noget ulovligt.
Skulle man ikke have tilbage holdt folk som evt. har lavet vejsidebomber og dræbt danske og udlandske soldater?
Jeg er så træt af at den indsats som jeg selv og andre yde i Irak skal svines til af folk som ikke aner hvad der er forgået eller hvad ordre de danske soldater fik.

numbers...numbers..

Af: Steffen, Torsdag den 9. februar 2012, 09:49

Bevares, det er for dumt at lyve, men det går hen over hovedet på mig hvorfor det antal er så vigtigt, ikke mindst hvorfor det er vigtigt at holde lavt? - hvis de har fanget 500 fjentlige soldater så har vores soldater da været mere effektive, end hvis de "kun" havde fanget 198 ? -

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: