Kun 700 danskere har fået del i de 20.700 job, som er skabt under Thorning-regeringen, siger Venstre. Men på Samsø er landbrugsvirksomhederne dybt afhængige af den udenlandske arbejdskraft.

Øen i Kattegat er perfekt til grøntsagsproduktion, fordi frosten slipper sit greb om jorden tidligere end i resten af Danmark, og derfor fylder blandt andet kartoffelrækker og jordbærmarker en stor del af Samsøs bakkede landskab.

Brdr. Kjeldahl er en af øens største landbrugsvirksomheder, og virksomheden leverer hvert år mere end 5.000 ton samsøkartofler og 7.000 ton løg til Dansk Supermarked.

»For 10-15 år siden kunne vi ikke få dansk arbejdskraft, og derfor ansatte vi folk fra Østeuropa. Det er samme udfordring, vi har i dag. Vi kan ikke skaffe dansk arbejdskraft her på øen,« siger direktør Søren Peter Kjeldahl, der driver Brdr. Kjeldahl sammen med sin bror Jens Kristian Kjeldahl.

Læs også:

Den udenlandske arbejdskraft er blevet et væsentligt tema i valgkampen. I weekenden kritiserede Venstres formand Lars Løkke Rasmussen regeringen og statsminister Helle Thorning-Schmidt for, at alt for få danskere har fået del i de 20.700 fuldtidsstillinger, der er blevet skabt siden 2011, hvor Thorning indtog statsministeriet. Med en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening har Venstre konkluderet, at kun 700 af de nye stillinger er blevet besat af danskere.

Men på Samsø er produktionen af kartofler og grøntsager dybt afhængig af de østeuropæiske landbrugsarbejdere.

Læs også:

Brdr. Kjeldahl ansatte sine første østeuropæiske landbrugsmedarbejdere i midten af 1990erne via Samsøs venskabsforening i Kaunas i Litauen. Siden er antallet vokset støt. Medarbejderstaben er i dag på 80 mand, og 14 af dem er litauere og polakker. Hertil kommer cirka 20 sæsonarbejdere som løbende hjælper til, når der henover året skal plantes og høstes kartofler, asparges, løg, knoldselleri, rødkål og græskar.

Læs også:

Direktør Søren Peter Kjeldahl mener ikke, at de østeuropæiske medarbejdere udgør et problem på det danske arbejdsmarked.

»Hvis vi ikke havde de østeuropæiske sæsonarbejdere til at tage jobbene i landbrugsproduktionen, så var der heller ikke arbejde til vores folk i pakkeriet og til chaufførerne. Selv hvis der var dansk arbejdskraft, så ville danskere nok ikke være interesseret i jobbet: Det er hårdt fysisk arbejde alle ugens syv dage, for med den nye lukkelov vil supermarkederne have friske varer hver dag. Men det er svært at få til at hænge sammen, for børnehaven og vuggestuen er jo lukket i weekenden,« siger Søren Peter Kjeldahl.

Læs også:

Samme billede tegner sig, hvis man spørger 3F Samsø, der har et tæt samarbejde med øens landbrugsvirksomheder.

»Ledigheden i landbruget svinger meget, fordi der er tale om sæsonarbejde. Vi har generelt en høj ledighed om vinteren, men når der skal høstes i juli og august har vi meget lav ledighed. Sidste år havde vi 10 fuldtidsledige i august, og det tal nåede vi allerede i maj i år. De ledige, vi har tilbage, kan ikke holde til grønsagsproduktionen. Hvis vi får dem ned i kartoffelrækkerne, så får vi dem ikke op igen,« siger Hans Schmidt, der er formand for 3F Samsø.

Hans Schmidt er ligesom Søren Peter Kjeldahl begejstret for den østeuropæiske arbejdskraft. De arbejder ifølge den lokale 3F-formand på dansk overenskomst, og mange af dem er medlem af fagforeningen og a-kassen.

Læs også:

»Der er ikke hænder nok her på Samsø, så de østeuropæiske arbejdere er livsnødvendige for virksomhederne. De grøntsager og kartofler, som østeuropæerne hiver op af jorden, skal jo køres ud i butikkerne, og det giver arbejde til vores chauffører,« siger Hans Schmidt.

Ifølge tal fra jobindsats.dk var 64.767 personer fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Bulgarien beskæftiget i Danmark i 2011. Sidste år var tallet 89.491. På Samsø er tallet steget fra 298 til 363.

Læs også:

Litauiske Raimondas Girtas er en af dem, der har taget turen  fra det tidligere Østeuropa. Han kom til Samsø for første gang i efteråret 2009, hvor han høstede græskar for Brdr. Kjeldahl. Han arbejdede på dansk overenskomst, og på få måneder havde han tjent, hvad der svarer til en årsløn i hjemlandet.

Raimondas Girtas tog til Samsø i efteråret 2009 for at høste græskar. I 2012 flyttede han og familien permanent til øen i Kattegat. De sidste tre år har Raimondas og kæresten Laura arbejdet fast hos Brdr. Kjeldahl.
Raimondas Girtas tog til Samsø i efteråret 2009 for at høste græskar. I 2012 flyttede han og familien permanent til øen i Kattegat. De sidste tre år har Raimondas og kæresten Laura arbejdet fast hos Brdr. Kjeldahl. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

»Jeg kom til Danmark for at tjene penge, og det var et rigtig godt arbejde. Derfor kom jeg igen de næste par år,« forklarer Raimondas Girtas.

Han arbejdede som sæsonarbejder igen i 2010 og 2011, før han og kæresten Laura Ruzgailaite rykkede permanent til Danmark i 2012 sammen med deres i dag otte-årige søn, Kajus. I dag har Raimondas og Laura begge fast arbejde hos Brdr. Kjeldahl.

Laura Ruzgailaite kom til Samsø i 2012 sammen med sin kæreste Raimondas Girtas.
Laura Ruzgailaite kom til Samsø i 2012 sammen med sin kæreste Raimondas Girtas. Foto: Bo Amstrup
Vis mere


»Jeg flyttede med til Samsø, så vi begge kunne arbejde flere timer. Vi kan tjene næsten 10 gange mere i Danmark, end vi kan derhjemme,« forklarer Laura Ruzgailaite.