Signalerne ved Østerport er repareret efter nattens skybrud, oplyser DSB.

Det betyder, at fra cirka klokken 21 begynder InterCitytogene og regionaltogene så småt igen at køre til og fra Østerport St.

En del af de sene aftentog er stadig aflyst mellem København H og Østerport, men i stedet kan man tage S-tog og Øresundstog på strækningen.

DSB oplyser, at man arbejder på højtryk i bestræbelserne på at få alle tog til at køre i fuldt omfang og normalt mandag morgen.

BNB