Delte meninger om Margrethes tale

Øhh, hvad sagde du egentlig Margrethe

margrethe

(Foto: Keld Navntoft) Se stort billede

Var dronningens nytårstale en tandløs omgang almindeligheder, en misforstået forsvar af politivold, en optakt til et tronskifte eller en afvisning af samme.

Meninger er delte efter dronning Margrethe torsdag aften leverede sin 38. nytårstale.

Mens B.T. tolker Margrethes ord som en opgør med aldersfacismen og en inddirekte afvisning af at hun har i sinde at overlade tronen til kronprinsen foreløbig, opfatter Ekstra Bladet hendes ord modsat. Ifølge Ekstra Bladet rummede nytårstalen masser af overvejelser om at slutte
ringen og give plads for ungdommen.

- Vores dronning fylder snart 70 år, og det er ikke utænkeligt, at hun her
fortæller os, at hun godt kunne tænke sig at få lov til at nyde sin alderdom
i ro sammen med prins Henrik på Chateau Caix. Og hvem kan egentlig fortænke
hende i det, skriver Ekstra Bladet.

Politikens kulturredaktør Anita Bay Bundegaard lægger sig i sin analyse på politiken.dk tæt op ad B.T. Hun skriver således: Frederik kan godt glemme alt om at blive konge foreløbig. Til gengæld
ser det ud til, at han kan se frem til at overtage dronningens
arbejdsopgaver, mens hun kan 'sætte sig roligt ned og vide, at der er
mindre at jage efter', som hun selv siger, skriver Anita Bay Bundegaard, der i øvrigt betegner talen som den mest tandløse nogensinde.

Tandløs er til gengæld ikke just det ord, Enhedslisten bruger om talen. Partiets retsordfører Line Barfod kritiserer Margrethe fordi hun i talen direkte roser politiet for deres indsats i forbindelse med klimatopmødet.

- Politiet har selv indrømmet, at der blev begået fejl under den store
masseanholdelse, hvor næsten 1000 blev anholdt og sad på den kolde jord
i mange time, og nogle måtte tisse i bukserne. Mange fra resten af
verden fik fjernet deres illusioner om Danmark som et land, der
respekterer menneskerettighederne, siger Line Barfod til Ritzau.

Historikeren Jes Fabricius Møller kalder talen for "dronning Margrethe Classic".

Han konstaterer på www.politiken.dk, at klimatopmødet var et emne, som dronningen ikke kunne undgå.

- Her er det karakteristisk, at hun takker alle, der har ydet en
indsats, for så får hun også lagt noget positivt ind i en begivenhed,
der nemt kan opleves som ren fiasko, siger Jes Fabricius Møller.

Politisk kommentator Hans Engell roser til gengæld dronningen.

- Det var en meget politisk tale – uden at politisere. Krisen,
ledigheden, ungdommen, COP15-topmødet, Afghanistan, det grønlandske
selvstyre – det er utroligt, hvad hun formår at tale om på en
nærværende måde på fem minutter, siger Hans Engell til Politiken.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: